Nyt hyper-effektivt ventilationsanlæg til parcelhuse

| Medlemsnyhed | Indrykket af Genvex A/S

Et nyudviklet ventilationsaggregat fra Genvex lægger sig i toppen blandt markedets mest energieffektive og lever op til både BR18 og BR20.

Genvex lancerer nu seneste skud på stammen af højeffektive ventilationsaggregater med varmegenvinding. Det nyudviklede aggregat med navnet ECO 400 er optimeret til brug i parcelhuse, større villaer og erhvervsbygninger på op til 450 kvadratmeter. Samtidig er det fremtidssikret ved at leve op til både BR18 og BR20.

50 % lavere varmetab
For både hus- og virksomhedsejere, der får installeret aggregatet, giver ECO 400 udsigt til en besparelse på op til 3.000 kroner om året. Det skyldes aggregatets høje energieffektivitet, der opnås ved, at dets modstrømsveksler har en temperaturvirkningsgrad på helt op til 96 %, og at dets ventilatorer er forsynet med energibesparende EC-motorer. Dermed er varmetabet for ECO 400 op til 50 % lavere end for tilsvarende aggregater.

Klaus Kjær, Salgschef fra Genvex siger:

”Genvex teknologien har med ECO 400 igen vist sig at kunne levere de allerbedste aggregater på markedet. Teknologien var banebrydende, da vi lancerede det første Genvex aggregat for over 40 år siden, og med produkter som ECO 400 er det tydeligt, at teknologien stadig er førende den dag i dag.”

Kan styres via en app
En anden fordel ved det nyudviklede aggregat er, at det uden problemer kan installeres i uopvarmede rum fx på loftet i en villa.

Endvidere kan det leveres med styring, der muliggør passiv køling med fuldautomatisk bypass, modulerende fugtstyring og kalenderprogram. ECO 400 kan også bestilles med internetgateway, som åbner op for at styre aggregatet via en app på mobiltelefonen.

Let at installere
ECO 400 leveres med Optima 251 automatik og er dermed som øvrige anlæg fra Genvex let at installere. Desuden får installatører og montører, der er kunde hos Genvex, som altid en høj kvalitet af support og service.

Læs mere på genvex.dk

Medlemsnyhed

Indrykket af
Genvex A/S

Sverigesvej 6
6100 Haderslev
Danmark
Genvex A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.113