EC POWER og Lochinvar indgår strategisk partnerskab for Nordamerika

| Medlemsnyhed | Indrykket af EC POWER A/S

EC POWER, den europæiske markedsleder indenfor mini-kraftvarme, og Lochinvar, Nordamerikas førende kedelproducent, har etableret et strategisk samarbejde om udvikling og produktion af et mini-kraftvarmeanlæg til det nordamerikanske marked.

Hinnerup, 19. april 2018

Efterspørgslen på grøn og vedvarende energi i Nordamerika er steget markant de seneste år. Flere virksomheder har i dag et ønske om at minimere deres CO2 aftryk samt reducere energiomkostningerne. EC POWER, den europæiske markedsleder indenfor mini-kraftvarme, og Lochinvar, Nordamerikas førende kedelproducent, har derfor etableret et strategisk samarbejde om udvikling og produktion af et mini-kraftvarmeanlæg til netop det nordamerikanske marked.

”Mini-kraftvarme er et syvmileskridt med hensyn til bæredygtighed og energieffektivitet. Konceptet er allerede meget udbredt i Europa og interessen for det vil kun vokse fremover”, lyder det fra Christian Neve, CSO hos EC POWER. ”Lochinvar har ledet det nordamerikanske varmemarked i over 70 år. Med deres ekspertise kan vi udvide vores produktsortiment og dermed hjælpe virksomheder i Nordamerika med at nå deres mål.”

“Mini-kraftvarme er en “game changer” på det nordamerikanske marked, hvor mange bygninger og institutioner som f.eks. universiteter, sygehuse, hoteller og boligforeninger har et ønske om at få nedbragt deres energiomkostninger. I samarbejde med EC POWER har vi nu mulighed for at hjælpe dem med det”, siger Mike Lahti, Vice President of Sales, Marketing & Business Development hos Lochinvar.”

Produktet bliver lanceret i januar 2019.

Om EC POWER

Siden 1996 har EC POWER udviklet sig til den teknologisk førende producent af kraftvarmeanlæg i 3 – 80 kWel segmentet og har allerede solgt mere end 7.500 anlæg i mere end 27 europæiske lande. Over 20 udstedte patenter dokumenterer EC POWERs særlige innovative kraft. Læs mere på www.ecpower.dk

Om Lochinvar

Lochinvar, LLC er Nordamerikas ledende producent af kommercielle kedler, varmtvandsbeholdere og lagertanke. Virksomheden holder til i Lebanon, Tennessee med afdelinger i Chicago, Detroit, Orlando, Phoenix, Pompano Beach og Dallas. Lochinvar er en del af A. O. Smith Corporation, som tæller mere end 15.000 medarbejdere. Læs mere på www.Lochinvar.com

Medlemsnyhed

Indrykket af
EC POWER A/S

Samsøvej 25
8382 Hinnerup
Danmark
EC POWER A/S

Send til en kollega

0.143