Silhouet: Slank, skandinavisk og indbydende

| Medlemsnyhed | Indrykket af FM Mattsson Mora Group Danmark ApS

Danske Damixa introducerer Silhouet - en ny, flot serie vandhaner og brusesystemer til det moderne hjem. Serien er tegnet af den danske designduo Halskov & Dalsgaard.

Danske Damixa introducerer Silhouet - en ny, flot serie vandhaner og brusesystemer til det moderne hjem. Serien er tegnet af den danske designduo Halskov & Dalsgaard, som med Silhouet fortsætter Damixas tradition for armaturer i dansk design og kvalitet i verdensklasse

Dansk design og dansk kvalitet er essensen af Damixas nye designserie Silhouet. Udtrykket er slankt og enkelt, så det nordiske designudtryk er meget tydeligt i hele serien. Men Silhouet sætter et aftryk, der rækker langt ud over Skandinaviens grænser.

For mens stregerne til Silhouets enkle og indbydende linjer er tegnet af danske Halskov & Dalsgaard Design, som er kendt for eksklusivt skandinavisk design, er Damixa kendt og anerkendt verden over for både design og kvalitet i topklasse. Og armaturerne er udviklet med Damixas globale tilgang til at spare på klodens energiressourcer og skåne miljøet.

Unikke funktioner
Serien Silhouet by Damixa omfatter vandhaner til køkken og håndvask samt brusesystem med termostat, håndbruser og en elegant, "svævende" hovedbruser. Til håndvasken kommer Silhouet i tre forskellige højder, så det elegante armatur også passer til en høj bowlevask monteret ovenpå bordpladen.

Indvendigt er der også tænkt over tingene ned til mindste detalje. Silhouet by Damixa byder på flere smarte og unikke Damixa-funktioner, som øger komforten og sparer på vandet og energien: Koldstart, Antiskoldning, Rub Clean og Eco Save.

Når design giver mening
– Silhouet repræsenterer alt, hvad Damixa står for: Skandinavisk design med enkle linjer, produkter af uovertruffen kvalitet og skarpt fokus på at reducere vand- og energiforbruget, siger adm. direktør Ole Sander fra FM Mattsson Mora Group, der står bag Damixa.

Han glæder sig over resultatet af samarbejdet med Halskov & Dalsgaard Design og fremhæver blandt andet, at designfirmaet og Damixa har de skandinaviske rødder til fælles:

– Begge virksomheder er forankrede i den danske og skandinaviske designtradition. Vi deler den opfattelse, at design og funktion skal hænge sammen og give mening for brugerne. Silhouet er essensen af lige netop de værdier, siger Ole Sander.

Prisvindende designere
Bag Halskov & Dalsgaard Design står Christina Halskov og Hanne Dalsgaard, som siden 1990 har designet en lang række produkter for blandt andre Stelton, Holmegaard, IKEA og Sticks'n'Sushi. Duoen har - ligesom Damixa - vundet adskillige priser for produktdesign.

Med Silhouet var målet at skabe en serie armaturer i et design og en kvalitet, som holder i mange år, fortæller Christina Halskov:

– Vandhanen er både en funktionel brugsgenstand og et designelement i moderne hjem. Silhouet er vores bud på moderne, enkel og indbydende serie af armaturer, som det er en glæde at bruge i hverdagen, siger hun.

Se hele serien her
 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
FM Mattsson Mora Group Danmark ApS

Østbirkvej 2,
5240 Odense NØ
Danmark
FM Mattsson Mora Group Danmark ApS

Billeder & videoer

5795400_Silhouet_Brusesystem_Miljø_Vertikalt_tæt_på_lige_fra_højre

Send til en kollega

0.106