23948sdkhjf

Christine Feldthaus besøger EL & TEKNIK

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL & TEKNIK

EL & TEKNIK kan nu med glæde offentliggøre, at den kendte foredragsholder og tv-vært, kendt fra blandt andet programmerne ’Kender du typen?’ og ’So F***ing Special’, vil holde et humoristisk foredrag om kommunikation, der virker, onsdag den 16. maj.

Onsdag den 16. maj besøger Christine Feldthaus EL & TEKNIK 18 om eftermiddagen, hvor messens åbningstid er forlænget til kl. 17.30.

Christine vil først bevæge sig rundt på messen i nogle timer og samle inspiration fra udstillerne og de besøgende, hvorefter hun kl. 16.30 vil holde et humoristisk og lavpraktisk foredrag om kommunikation på scenen for Fagligt Forum i Arena Fyn.

Foredraget har blandt andet fokus på, hvordan virksomheder i elbranchen kan spytte ud og trænge igennem med deres kommunikation. Hvad virker, og hvad virker ikke? Hvordan spotter man forskellige typer og målretter sin kommunikation derefter?

I netværkets tidsalder er kommunikation vigtigere end nogensinde, og Christine vil på baggrund af en masse eksempler give de lyttende nogle humoristiske, brugbare og praktiske fiduser til at blive mere tydelig over for sin omverden.

Christine Feldthaus har beskæftiget sig med kommunikation og formidling i hele sit liv og har arbejdet med kommunikation i mere end 20 år i reklamebranchen.

De seneste 10 år har hun formidlet via tv og har holdt foredrag landet rundt. Christine er kendt for at bruge sig selv, gå direkte ind i tabuerne og dyrke den ærlige og nærværende formidling og samtale.

Se oversigten over alle aktiviteter, indlæg og programmer under EL & TEKNIK her

Tilmeld dig EL & TEKNIK her