Derfor er edge computing vigtigere end nogensinde

Af Stefan Lindau, Nordic Country Manager, Panasonic TOUGHBOOK

Jeg så for nylig Netflix-serien Zero Day, der bygger på, at al kommunikation og elektronik bliver lukket ned over hele USA i ét skæbnesvangert minut. Det resulterer i kaos, panik og flere tusinde dødsfald. Hvad der kunne have været ufarlig weekendunderholdning, efterlod mig faktisk med en dårlig smag i munden. For hvad hvis noget lignende sker i Sverige?

Hvad vil konsekvenserne være, hvis et cyberangreb eller et strømsvigt pludselig slukker for internettet i hele eller store dele af landet? Hvad sker der med togtrafikken, vandforsyningen og elnettet? 

Den slags er vi nødt til at forholde os til i en verden, der på få år er blevet markant mere usikker og skræmmende. Og det gør mange af os ved at preppe på forskellig vis; hæve kontanter og købe vand, frysetørret mad og nødradioer. Men hvad gør vi som samfund – udover at opruste i erkendelse af, at vi ikke længere kan forlade os på USA som beskytter? 

Dansk infrastruktur for sårbar til verden anno 2025 
Under alle omstændigheder står vi over for den ubehagelige sandhed, at vores kritiske infrastruktur – selve fundamentet for et fungerende samfund – er alt for sårbart til verden anno 2025. Ganske enkelt fordi den er afhængig af en konstant, stabil forbindelse til centraliserede netværk og skyen.

Denne afhængighed er for mig at se vores største akilleshæl som samfund. For hvis det centrale knudepunkt falder, bliver samtlige systemer lammet. Dette er ikke længere blot en teoretisk risiko. Det er en reel trussel for vores sikkerhed.

Edge computing kan få helt ny betydning
Heldigvis er der for mig at se en løsning. Den ligger i at tænke anderledes. At tænke decentralt. Sådan at forstå at vi er nødt til at give kritisk udstyr evnen til at klare sig selv. Det betyder, at vi skal sikre, at systemerne i for eksempel et trafikstyringstårn, på en fjern varmestation eller i et forsyningsanlæg kan fungere som uafhængige, lukkede øer, selv når forbindelsen til omverdenen er kappet.

Dette teknologiske skift handler om at flytte intelligensen og databehandlingen væk fra de store, centrale servere og ud til der, hvor handlingen sker – i kanten af netværket. 

Vi kalder det for edge computing og har benyttet det i flere år for at opnå højere effektivitet og lavere forsinkelse. Men i dag bør argumentet i langt højere grad være national sikkerhed. 

Digitale øer bør være fremtiden
Forestil dig en dæmning, der under en krise mister internetforbindelsen. I dag ville vi frygte, at kontrolsystemerne stoppede. Men hvis systemet har sin egen lokale hjerne, kan det fortsætte med at udføre livsnødvendige funktioner: Registrere vandstand, åbne sluser og sende lokale alarmer. Systemet ville være designet til at operere uafhængigt af en ustabil eller utilgængelig internetforbindelse.

Et sådant skifte får yderligere perspektiver, hvis vi inddrager kunstig intelligens. I dag er mange AI-applikationer afhængige af konstant at trække enorme mængder data fra skyen. Men var det ikke en bedre ide at lade AI’en køre lokalt på robust udstyr installeret i kanten af netværket?

Det ville for eksempel betyde, at et lokalt AI-system ville kunne fortsætte med at vurdere og omdirigere trafikken baseret på lokale sensorer og kameraer under et totalt netværksnedbrud. Eller at AI automatisk ville kunne optimere lokale vindmøller eller batterilagre uden at skulle spørge en central server om lov.

Virkeligheden har ingen redningsmand
Vi er nået dertil, hvor det ikke længere holder at designe infrastruktur, der kun virker, når alt spiller. Vi skal i stedet designe systemer, der er bygget til at modstå de værste scenarier. Det betyder investeringer i robuste, lukkede IT-systemer, der fortsætter med at træffe intelligente beslutninger og køre avancerede programmer, uanset om internettet er nede.

For i virkelighedens verden kan vi desværre ikke regne med en superheltefigur til at redde stumperne, når alting brænder på.