Vækstforløb bringer syddanske iværksættere skridtet videre

| Medlemsnyhed | Indrykket af Væksthus Syddanmark

Finanskrisen er godt overstået, de danske virksomheder viser igen gode takter, og antallet af vækstvirksomheder er tæt på niveauet fra før finanskrisen. Få vækstvirksomheder er dog iværksættervirksomheder.

Derfor tilbyder Syddansk Vækstforum og Væksthus Syddanmark nu vækstforløbet Pre Scale-Up, der skal hjælpe 60 syddanske iværksættere til at skabe vækst og flere arbejdspladser.

Pre Scale-Up brancheforløb er et særlige tilbud målrettet vækstiværksættere, der har et potentiale til at vokse og skabe nye store virksomheder og arbejdspladser i regionen. Programmet griber syddanske iværksættere, og inspirerer, puffer og opmuntrer dem til at drømme og satse stort. Afhængig af den enkelte iværksætters behov bliver de tilbudt brancheforløb, individuel sparring og medfinansiering.

Lena Arndal, Projektleder på Pre Scale-Up fortæller ”Pre Scale-Up er det først skridt på vejen for vækstiværksættere i Region Syddanmark. Der er mange andre rigtig gode tilbud til iværksættere, vores tilbud er til dem, der tør drømme stort, og vi vil gøre vores til, at drømmene lykkes, og Syddanmark bliver hjemsted for nye vækstiværksættere.” 

Pre Scale-Up brancheforløb giver udvalgte iværksættervirksomheder adgang til brancheeksperter, der kan hjælpe virksomhederne videre. Forløbet består af fire sessioner, hvor iværksætterne både vil lære om finansiering, deres marked og arbejde intensivt med deres individuelle vækstplan.

Parallelt med forløbet vil det være muligt for iværksætterne at få medfinansieret 70 pct. af deres udgifter til eksempelvis mentor og rådgivere.

”Vi ved, at unge virksomheder har et usikkert liv de første år, og at det ofte kan være knapt med tid og økonomi, når det kommer til udviklingen af forretningen og fokus på vækst. Hos Pre Scale-Up får virksomheder kyndig hjælp til at udvikle deres forretning og endda medfinansiering til at gøre det. Det gør det langt nemmere at træffe de rigtige beslutninger og få nye vækstskibe sat i søen.” uddyber Christoffer Jakobson, Forretningsudvikler hos Lean Business Danmark

60 syddanske iværksættere vil blive udvalgt til et Pre Scale-Up brancheforløb inden for Energieffektiv teknologi, Offshore, Robotteknologi, Turisme & Oplevelser eller Velfærdsteknologi.

Ansøgningsfristen er d. 1. marts 2018.

Yderligere information
www.vhsyd.dk/pre_scaleup 

Lena Arndal, projektleder hos Væksthus Syddanmark
lar@vhsyd.dk
Tlf. 30 43 26 87


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Væksthus Syddanmark

Forskerparken 10E
5230 Odense M
Danmark
Væksthus Syddanmark

Send til en kollega

0.261