Akkreditering kvalitetssikrer vores genbrugssystem
Hos Djurs Consult arbejder vi hårdt på at sammensætte et system, der kan fungere som fælles sprog for genbrug i byggebranchen. Systemet skal først og fremmest gøre det nemmere at tilgå dokumentation for byggematerialer, der skal genbruges. Selve ordningen skal være af høj kvalitet. Vi har været i dialog med DANAK angående akkreditering.
Hvilket hul udfylder Cirkelmærket?
Vi har tidligere skrevet om problemerne ved manglende eller mangelfuld dokumentation. Som det ser ud lige nu, er der ikke et fyldestgørende ensartet system med dokumentation for bygningskomponenter, der skal genbruges. Det betyder, at ”udfordringer og løsninger på dokumentation af genbrugsmaterialer stadig løses fra sag til sag”, som Social- og Boligstyrelsen skriver.
Det vil sige, at man i hvert enkelt projekt med genbrug af byggematerialer skal forsøge at opfinde den dybe tallerken ud fra de medfølgende dokumentationskrav:
1. Myndighedskrav:
Ifølge bygningsreglementet skal anvendte materialer leve op til krav om bl.a. mekanisk modstandsdygtighed, stabilitet, brandsikring, sundhed, miljø, energibesparelse og varmeisolering. Særligt krav til ydeevne ifm. brand- og konstruktioner har i casestudier vist sig svære at håndtere.
2. Proceskrav:
Håndtering, demontering og montering skal udføres korrekt og ud fra en klar rollefordeling.
3. Krav fra bygherre:
Der kan opstå krav i forbindelse med ønske om bæredygtighedscertificeringer og efterlevelse af krav til forsikringspræmier.
4. Certificeringskrav:
Ønskes et certificeringsmærke, eksempelvis Svanemærket eller DGNB, er der strenge krav til materialerne.
Der findes forskellige frivillige systemer som European Technical Assessment, deklaration af ydeevne, Eurocodes og MK-godkendelser (materialer og konstruktioner), der kan bruges til fx at få genbrugsmaterialer CE-mærket. Derudover er der ordninger som materialepasset for genbrugsmaterialer.
Men vi savner det system, der kan samle alt ovenstående og har potentiale til at blive branchens fælles sprog.
Vores ambition er, at vores Cirkelmærkeordning (som ikke er en officiel mærkeordning) skal løse disse problemer og give klarhed, hvor der nu er forvirring.
DANAK kastede nyt lys over projektet.
Vi er indgået i dialog med DANAK med henblik på at søge en akkreditering til vores system. Det har allerede været en utroligt givende proces, hvor vi er blevet sat godt ind i deres krav og standarder.
Først og fremmest skal der laves en ordningsbeskrivelse. Ordningsbeskrivelsen er systemets spilleregler, som alle kan følge, og derved kan andre være med til at spille spillet. Når systemets spilleregler bliver defineret, vil det blive muligt for andre virksomheder at blive akkrediteret op mod det.
Der er som udgangspunkt følgende konkrete trin i Cirkelmærkeprocessen:
1. Afklaring med bygejeren om bygningen
2. Bygningen vurderes/screenes
3. En certificeret inspektør inspicerer den for tekniske specifikationer
4. Ud fra inspektionen planlægges kortlægningen
5. I kortlægningen registreres bygningens elementer med alle relevante oplysninger
6. Et certifikat udstedes med en QR-kode og et digitalt produktpas.
7. Byggeelementer i ordningen kan spores videre i deres livscyklus
Alle punkterne skal være udførligt beskrevet i ordningsbeskrivelsen, så uddannelsen til inspektør sikres et højt kvalitetsniveau, og så hvert enkelt trin gennemgås nøjagtigt og ensartet i henhold til de standarder, vi vil fastsætte og opretholde.
Valget af den rette certificering.
Dernæst er der spørgsmålet om, hvilken type akkreditering vi skal bygge vores ordningsbeskrivelse op omkring. Vi har selv tænkt, at produktcertificeringen (17065:2012) var relevant for selve ordningen. Personcertificeringen (17024:2012) kunne følge, når vi ville udbrede systemet og uddanne folk i at lave inspektioner.
Men af DANAK blev vi gjort opmærksomme på, at en inspektionscertificering (17020:2012) kunne være mere passende. Måske kunne det endda fungere sådan, at kvaliteten af både systemet og uddannelsen i brugen af systemet blev sikret under inspektionscertificeringen.
Uanset hvordan det bedst indrettes, er målet en akkrediteret ordning. For det vil signalere, at vores Cirkelmærke lever op til høje internationale krav og standarder. Det vil være det kvalitetsstempel, som bygherrer, entreprenører og resten af byggebranchen kan stole på, når de vil genbruge bygningskomponenter.
Der er lang vej. Men ved at give et indblik i vores læringsproces, håber vi at kunne skabe værdi ikke kun for os selv, men alle i branchen, der måtte have interesse i systemet. Vi er meget interesserede i branchens erfaringer og byder ethvert input velkomment.
BREAKING