23948sdkhjf
Del siden
Annonce

IDA Polymers internationale temadag om bioplasts blev positivt modtaget

Ingeniør foreningens polymer tekniske selskab, IDA Polymer, og Dansk Materiale Netværk afholdt den 23. januar 2018 en temadag om bioplast: ”Bioplastics” i ingeniørernes hus, med over 50 deltagere.

Den første indlægsholder Etienne Bouyer fra CEA kortlagde de mest lovende bionedbrydelige og biobaserede polymerer på markedet i dag. Herefter gav Esben Taarning fra Haldor Topsøe et indlæg om udviklingen af nye katalysatorer til optimering af fremstilling af vinylglycolat, en mulig fremtidig monomer til bioplast. Esben fortalte også om Haldor Topsøes nylige partnerskab med Braskem, verdens største producent af bioplast, m.h.p. demonstration af en proces til fremstilling af biobaseret ethylenglycol, der ligeledes kan anvendes til fremstilling af bioplast. Pt. indikeres at prisen for den biobaserede ethylenglycol bliver konkurrence dygtig med ethylenglycol baseret på råolie.

Inden frokost præsenterede professor Rajni Hatti-Kaul fra Lunds Universitet forskellige mulige transitions veje for at anvende plast bæredygtigt og bæredygtigt plast, hvorefter Charlotte Merlin, Force Technology, introducerede deltagerne til livs cyklus analyser bl.a. en ny europæisk standard inden for området, der giver tydeligere regler omkring evaluering af LCA’er.

Om eftermiddagen præsenterede Marc Lankveld, Corbion, forskellige aspekter og problematikker omkring at bringe nye plasttyper, herunder bioplast som eksempelvis Polylactic acid (PLA) og Polyethylen furanoat (PEF) på markedet. Derefter gav Søren Kristiansen, LEGO, et indlæg om LEGOs tilgang til deres 2030 udfordring vedr. bæredygtige materialer.

Efter kaffen, hvor deltagerne diskuterede på kryds og tværs, præsenterede Mia K. Podlech, Plast Center Danmark, første del af DMNs projekt ”Bioplast”. Casen omhandlede den termiske stabilitet eller mekaniske genanvendelse af PLA. Anden del blev præsenteret af Peter Sommer Larsen, Teknologisk Institut, og omhandlede mekanisk genanvendelse af tre biobaserede tekniske plasttyper: biobaseret polyamider (PA 6.10 og PA 4.10) samt biobaseret polycarbonat (isosorbid-PC).

I den efterfølgende evaluering gav deltagerne udtryk for at temadagen havde været spændende og de gav os 8,4 ud af 10 point, hvilket vi er stolte af. Se udtalelser og billeder nedenfor

”Der var en god sammenhæng mellem overordnet produktion og anvendelse af bioplastics samt mere detaljerede og nørdede studier på molekyleniveau. Der var afsat god tid til hver presenter”.

”Forplejning og lokation var super! De fleste oplæg var rigtigt gode, og programmet var velkomponeret. Jeg synes vi havde en god diskussion af de generelle problematikker. Jeg arbejder ikke med bioplast til daglig, så jeg har lært utroligt meget af i dag.”

Dansk Materiale Netværk
Niels Bohrs Vej 6
6700 Esbjerg
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27210678
P nummer: 1009932999

Kontaktperson

TBP
Tanja B. Pedersen
tbp@dmn-net.com

Send til en kollega

0.125