Djurs Consult udvider med Facility Management
Hos Djurs Consult styrker vi vores rådgivning på tværs af byggeriets livscyklus med Facility Management. Emina Jusic, vores nye FM-specialist, er netop trådt ind i rollen og tager ansvar for både drift, optimering og projektkoordination fra byggefasen til den daglige forvaltning af bygninger.
At holde styr på hele byggeriets.
Emina kommer med en baggrund i Architectural Technology and Construction Management, og hun har skrevet speciale i Facility Management. Hun har tidligere arbejdet med komplekse FM-kontrakter hos Coor, hvor miljøbevidsthed og optimering af ressourcer var centrale elementer i et komplekst fag med mange bevægende dele.
– Hvis du ikke kan have flere bolde i luften på én gang, skal du ikke være i FM. Det handler om at holde styr på alle hjulene i én stor maskine. Hvis et område skrider, går det ud over hele kæden, forklarer hun.
Som projektleder og koordinator vil Emina sikre, at vores FM-løsninger er både effektive, bæredygtige og tilpasset kundens behov. Hendes erfaring med offentlige og private projekter giver et solidt fundament for at udvikle vores nye FM-tiltag og implementere løsninger, der skaber værdi fra dag ét.
– Det sjoveste er at være med fra start, altså byggefasen. Det betyder, at man kan være med til at lave en detaljerig Revit-model, hvor alt er kodet og kortlagt. Det bliver brugbart mange år frem, når eksempelvis døre eller ventilation skal udskiftes, fortæller Emina.
Med opbygningen af Facility Management hos Djurs Consult kan vi nu tilbyde kunderne en integreret rådgivning, der dækker hele bygningens livscyklus – fra konstruktion og indflytning til drift, vedligehold og optimering af ressourcer.
Læs mere om vores ydelser her.