Krav om sikre energibesparelser

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk Energirådgivning A/S

Frederiksberg Forsyning A/S skal hvert år levere 25 GWh dokumenterede energibesparelser. En aftale med Dansk Energirådgivning sikrer en meget stor del af besparelserne.

Hos Frederiksberg Forsyning A/S er energirådgiver Kristian Veje Opsann den dagligt ansvarlige for, at forsyningsselskabet hvert år kan levere energibesparelser svarende til 25 GWh.

»Opgaven med at skaffe besparelserne er så stor en opgave, at den ikke kan løses  af en enkelt medarbejder. Derfor har vi indgået aftale med en række aktører på energimarkedet, som hjælper os med at skaffe de nødvendige besparelser. Dansk Energirådgivning er den samarbejdspartner, som leverer flest besparelser til os,« fortæller Kristian Veje Opsann.

 Dansk Energirådgivning fremsender løbende sager til godkendelse hos Frederiksberg Forsyning, og aftalen omfatter årlige besparelser på 10 GWh.

»Vi er afhængige af samarbejdspartnere, som garanterer en vis mængde besparelser, og besparelserne skal være dokumenteret og leveret til os på en måde, som gør sagerne nemme at kontrollere og kvalitetssikre, inden vi udbetaler tilskuddene,«  siger Kristian Veje Opsann.

Dokumentationen for besparelser kan variere meget fra aktør til aktør ifølge hans erfaringer. Men han fremhæver Dansk Energirådgivnings dokumentation for at være nem, standardiseret og overskuelig at håndtere.

»Tidsfaktoren er meget vigtig for os. Jo mindre tid, vi skal bruge på hver sag, desto bedre. Derfor er det meget vigtigt, at den dokumentation, vi får, er hurtig at sagsbehandle, og det krav lever sagerne fra Dansk Energirådgivning op til. Vi er meget tilfredse med samarbejdet, og derfor er de vores største leverandør af energibesparelser. Hvis der opstår problemstillinger undervejs, bliver de altid løst i en god dialog,« siger Kristian Veje Opsann.

 Han fremhæver også, at energibesparelser er en branche, som kræver, at man har fingeren på pulsen hele tiden.

»Der er mange regler at kende og vide, hvordan man skal agere i forhold til, og her er Dansk Energirådgivning altid godt inde i tingene, så vi har en sikkerhed for, at alt er foregået i henhold til de aktuelle krav på området,« siger Kristian Veje Opsann.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk Energirådgivning A/S

Glarmestervej 18B
8600 Silkeborg
Danmark
Dansk Energirådgivning A/S

Send til en kollega

0.14