Carsten Holm A/S udvider sortimentet af O-ringe
Med 2.535 nye varianter på tre år er udvalget af O-ringe hos Carsten Holm A/S vokset til over 33.000 forskellige dimensioner.
O-ringe i standard- og specialudgaver
Udvidelsen omfatter både standard- og special-O-ringe. Har en kunde behov for en dimension, der ikke findes som standard- eller lagervare, kan O-ringe fremstilles efter mål i produktionen i Ringe på Fyn. Det giver korte leveringstider og høj fleksibilitet i opgaveløsningen.
Udvidelsen er sket gradvist for at imødekomme en stigende efterspørgsel på flere dimensioner, og sortimentet omfatter i dag over 33.000 varianter.
Mange materialer til forskellige krav
Carsten Holm A/S forhandler og fremstiller O-ringe i mange dimensioner, materialer og farver, så O-ringen kan matches til den konkrete opgave. Materialeleverandører er udvalgt med fokus på ensartet kvalitet og dokumentation. Sortimentet omfatter blandt andet fødevareegnede kvaliteter i fx FKM (Viton®), silikone, NBR og EPDM, som ofte anvendes i medicinal- og fødevareindustrien, hvor der kan være krav til FDA og EC1935/2004 godkendelser . Derudover leveres O-ringe i specialgummi til applikationer med særlige temperaturkrav.
Bestil O-ringe i webshoppen
O-ringe kan nu bestilles hurtigt og nemt i vores webshop. Har du brug for hjælp til at vælge den rette dimension eller materiale, er du fortsat meget velkommen til at kontakte salgsafdelingen på tlf. 62 62 52 55 eller sende en mail. På vores hjemmeside kan du desuden finde yderligere information og downloade vores O-ring-katalog.
***
Carsten Holm A/S producerer og forhandler standard- og specialtætninger til hydrauliske, pneumatiske, statiske og roterende applikationer. Virksomheden er ISO 9001:2015-certificeret og er med sine over 135.000 varenumre den største lagerførende virksomhed i branchen.
Det familieejede firma blev grundlagt af Carsten Holm i 1979 og ledes i dag af sønnen Ulrik Holm, som en del af Holm Group. Udover hovedkontoret i Danmark har Holm Group et salgsselskab i Sverige og et i Kina.