De senere år har Bravida vundet en række store installationsentrepriser på de kommende danske supersygehuse. Under arbejdet på Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus introducerede bygherren for første gang installationsvirksomheden for BIM – Building Information Modelling. Bravida ser fordelene og er klar til at udnytte dem.

Ifølge Bravida-direktør Johnny Hey begyndte BIM-eventyret med det offentliges IKT-bekendtgørelse, der skal øge digitaliseringen i byggeriet. Under IKT hører bygningsmodellering i 3D.

– BIM er en overbygning på hidtidige tegneprogrammer som Autocad og Revit. Her var optegningerne ret unuancerede, og kun ens egen del af projektet var synligt. BIM giver det fulde overblik, og du kan derfor vurdere samkoordinerende faktorer, simulere forskellige scenarier og undgå den største fare ved store byggeprojekter: Manglende koordinering, så de forskellige faggrupper spænder ben for hinanden under byggeriet.

Bravida arbejder med BIM i softwaren Revit og Naviswork. I de programmer kan virksomhedens ansatte se bygge- og installationsprojekter i fuld 3D, flytte rundt på installationerne og opdage eventuelle udfordringer og løse dem allerede i planlægningsfasen. Filformaterne er åbne og lette at benytte i forskelligt software.

– Vi mener klart, at BIM øger vores effektivitet. Vi flytter ressourcer og tid fra byggefasen over i planlægningsfasen. På ventilationsområdet er det måske 25 procent af arbejdsbyrden, som flytter sig. BIM kræver koordinering mellem de forskellige parter og virksomheder, men gør også byggeriet langt mere effektivt. Det kræver dog, at vi går væk fra gamle dages tankegang og enhedspris for opgaver, som vi oplevede på supersygehusbyggerierne. Planlægning skal skilles ud og være en disciplin for sig, og vi skal betales for det i begyndelsen af projekterne, siger Johnny Hey.

Op i værdikæden
I rapporten ”Nye muligheder i installation 4.0” står der, at BIM kan styrke bygherren, så installatørerne blot bliver arme og ben. Det frygter Bravida-direktøren dog ikke:

– Nej, tværtimod. Det er rådgiverens rolle, der bliver mere udsat. Før projekterede rådgiverne installationerne, og vi skulle blot detailprojektere. Nu kan vi få en større bid af rådgiverkagen og hive installatørerne op i værdikæden og ind i idéfasen, fordi vi simulerer installationernes funktioner effektivt og letforståeligt over for bygherrerne med BIM, siger Johnny Hey.

På baggrund af erfaringerne opruster Bravida på BIM-fronten. Målet er en central BIM-funktion, der samler og producerer procesbeskrivelser. Hver af de store Bravida-enheder skal have sin egen BIM-koordinator, og så skal der være en række operationelle medarbejdere på de enkelte store projekter, som arbejder med BIM og IKT. Det er et mål at udveksle erfaringer på tværs af Bravidas skandinaviske selskaber.

Selve brugen af BIM udvides hele tiden. Lige nu er BIM især i brug som 3D-projektering, og på sigt er det muligt at styre tid og økonomi med BIM.

– Men det kræver store ressourcer. BIM har ganske vist standardiserede koder, men mangelstyring, opgradering af tegninger og kvalitetssikring skal du definere ved hvert projekt. Derfor er det i hvert fald i begyndelsen kun de store virksomheder, der kan arbejde med BIM. Desuden er der risiko for børnesygdomme med den relativt nye og uprøvede teknologi. Det værste scenarie er, at vi går i gang med et stort projekt, og så påvirker BIM det på en måde, vi ikke har forudset. Det kan blive rigtig dyrt.

Teknologien skal afprøves, og der er uden tvivl huller, vi ikke har opdaget endnu, mener Johnny Hey. Det er ikke nødvendigvis branchens klassiske teknikere, der er de rette BIM-eksperter.

– Forståelse for processer og forandringsparathed er nogle gange vigtigere evner end teknisk ekspertise. Det kan kræve en ny type ansatte i installationsbranchen, men det kan også være vvs-energispecialister med digitalt flair.

Praktisk BIM-arbejde
En af de nye folk er Kristinn S. Gunnarsson (billedet), som er BIM-koordinator hos Bravida og uddannet bygningskonstruktør. Han forklarer, at på et typisk projekt får Bravida BIM-modeller i RVTIFC-NWC formater fra rådgiveren, og de flettes så sammen med Bravidas egne designs. Herfra kører koordineringen.

– Vi sørger for kollisionskontrol mellem føringsveje og andre bygningsdele for at sikre, at rør- og kabelføringer ikke støder sammen på problematiske måder. Sammen med de forskellige parter koordinerer vi herefter installationer og føringsveje, så vi eksempelvis ikke står med en færdigstøbt føringsskakt, der er for lille, siger Kristinn S. Gunnarsson. Han vurderer, at man med BIM reducerer udfordringerne på byggepladserne massivt.

– Vi får løst problemerne og koordineret effektivt i planlægningsfasen. Planlægningen mellem fem-seks forskellige virksomheder er mere flydende, vi kan følge projektets udvikling næsten live, og vi kan hele tiden se, hvilke installationer der er i tilfredsstillende design. Han ser en udfordring med at få alle medarbejdere med over til den BIM-digitale fremtid, fordi de er vant til at stå med papirtegninger. Med tiden tror han dog, at alle vil tilegne sig den tankegang, BIM og VDC repræsenterer.

– Vi skal hjælpe processen på vej ved oplære medarbejderne og give dem viden om, hvordan de bruger BIM til deres fordel. Ude på byggepladserne kan BIM-koordinatoren sende opdaterede 3D-PDF’er af de installationer eller modeller, en projektleder skal stå for på dagen.

– En montør skal ikke nødvendigvis se det hele, men han kan få 3D-modeller af lige nøjagtig de ventilationskanaler, han skal montere. På sigt er det vores mål at få 3D-tegningerne ind på montørernes briller eller udstyr via augmented reality, så han for sit blik kan se, præcis hvad han skal lave, fortæller Kristinn Gunnarsson.

Han arbejder også med, at Bravida efter endt installation 3D-scanner alle installationer, så virksomheden kan fejlsøge og kvalitetssikre via BIM.

– Vi skal gøre det, fordi bygherrerne kræver det i større og større omfang. Men samtidig er fordelene og effektivitetsgevinsterne for bygherrer, rådgivere og installatører så store, at vi alle gerne vil nå endnu længere ad BIM- og VDC-vejen sammen. 

(Artikel fra Dansk VVS, nr. 10 - 2017)