23948sdkhjf

Nem administration af energibesparelser

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk Energirådgivning A/S

Ribe Fjernvarme skal årligt realisere 2.600 MWh besparelser, og det sker ved hjælp af en aftale med Dansk Energirådgivning og onlinesystemet energiØkonomi, som letter de administrative byrder betragteligt.

Hvert år frem til 2020 skal Ribe Fjernvarme levere en årlig besparelse på 2.600 MWh som følge af de overordnede krav til landets fjernvarmeselskaber. Men Ribe Fjernvarme kan ikke selv tilvejebringe alle disse besparelser i sin lokale fjernvarmeforsyning.

»Den mest almindelige måde at skaffe energibesparelser er ved at konvertere en naturgaskunde til fjernvarme. Men det er ikke nok til, at vi kan nå det overordnede besparelsesmål. Derfor har vi indgået en aftale med Dansk Energirådgivning, som sikrer, at vi når det årlige besparelsesmål. Det har Dansk Energirådgivning garanteret os,« fortæller Richard Boisen, driftsleder hos Ribe Fjernvarme.

I kraft af den seneste energibespareaftale fra 2016 er kravet til dokumentation, audits og kvalitetskontrol af energibesparelser blevet betydeligt skærpet, og det stiller øgede krav til blandt andet Ribe Fjernvarme. Faktisk er kravene skærpet så meget, at Ribe Fjernvarme ville have brug for ekstra arbejdskraft for at dokumentere og auditere alle de krævede 2.600 MWh.

»Hvis vi ikke havde indgået aftalen med Dansk Energirådgivning og ikke havde adgang til energiØkonomi-systemet, ville vi være nødt til at ansætte en medarbejder til opgaven. I stedet har vi besluttet, at den opgave skulle outsources, og det har vi foreløbig kun gode erfaringer med,« siger Richard Boisen.

De installatører, som er godkendt til fjernvarmekonverteringer hos naturgaskunderne, rapporterer selv ind i energiØkonomi-systemet. Installatøren kan bl.a. bruge systemet til at lave de nødvendige beregninger for kunderne.

»Hvis kunden beslutter sig for en konvertering, kan installatøren lægge hele den fornødne dokumentation ind i systemet, som både vi og Dansk Energirådgivning har adgang til. Vi laver en forhåndsgodkendelse, og Dansk Energirådgivning står for kvalitetssikring og den øvrige administrative proces, så vi til sidst kun skal godkende og udbetale energitilskuddet. Det er en stor aflastning for os,« siger Richard Boisen.

Hertil kommer en række energispareprojekter, som Dansk Energirådgivning gennemfører på vegne af Ribe Fjernvarme. Disse sager håndteres fuldstændig af Dansk Energirådgivning.

»Det eneste vi har med disse sager at gøre er, at vi udbetaler energitilskuddet. Men vi kan altid gå ind i systemet og se alle de konkrete sager, som Dansk Energirådgivning udfører på vores vegne, så vi har adgang til den fornødne dokumentation,« siger Richard Boisen.

»Vi har undersøgt markedet, og Dansk Energirådgivning har den kvalitet og kapacitet, vi efterspørger. Dansk Energirådgivning har garanteret, at alle sager følger de nyeste krav, og alt hvad vi har set indtil nu har været i orden,« siger Richard Boisen.

 

Læs mere om Dansk Energirådgivnings aftaleløsninger til energiselskaber og energiØkonomi.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk Energirådgivning A/S

Glarmestervej 18B
8600 Silkeborg
Danmark
Dansk Energirådgivning A/S

Send til en kollega

0.12