Forstå engrosmarkedet for el

| Medlemsnyhed | Indrykket af DANSK ENERGI

På dette kursus kommer du til at forstå, hvordan markedet for handel med engros-el fungerer, samt hvordan systemoperatøren (TSO’en) balancerer elsystemet ved hjælp af forskellige markedspladser for reserver.

Hvordan fungerer engrosmarkedet for el egentligt og fungerer det godt? Og hvad betyder det for markedsdesignet, at el ikke kan lagres, og at handlen er afhængig af et elnet? Dette og mange andre spørgsmål får du svar på ved at deltage i kurset "Forstå engrosmarkedet for el".

På kurset gennemgår vi de centrale elementer, der tilsammen udgør engrosmarkedet for el:

- De forskellige markedspladser: day-ahead spot-markedet og intraday-markedet
- Liberaliseringen af elmarkedet i en historisk kontekst og kort om EU-lovgivning og network codes
- Aktørerne i elmarkedet, roller og ansvar, herunder formålet med en systemansvarlig (TSO) og en Elbørs
- Markedskobling, implicitte auktioner, effektiv flaskehalshåndtering og metoder til samhandel mellem lande og budområder
- Marginal prissætning af el og kapacitet vs. Pay-as-bid prissætning
- Prisdannelse og prisdrivere i markedet, herunder betydningen af sol og vindenergi samt priselastisk elforbrug
- TSO-markederne til balancering af elsystemet og prissætning af aktørernes ubalancer
- Instrumenter til håndtering af markedsrisiko; Contract for Differences, EPADs og Transmissionsrettigheder (det finansielle elmarked)
- Sammenhængen mellem spotmarkedet og det finansielle marked samt vigtigheden af begge markeder
Udover, at du får en forståelse af elmarkedets funktion, lærer du også om de overvejelser og kriterier som TSO’er, energiregulatorer, EU Kommissionen og markedsaktører foretager, når de udvikler regler og rammer for engrosmarkedet. Kurset vil dagen i gennem veksle mellem undervisning, diskussioner og opgaveløsning.

Dit udbytte
Kurset sætter dig i stand til at forstå og forklare centrale elementer i engrosmarkedet for el. Kurset er derfor en genvej til en bedre og mere effektiv opgaveløsning, når du kommer tilbage til det daglige arbejde i din organisation.

Forudsætninger
Det forudsættes, at du har en basal forståelse af engrosmarkedet for el - enten ved at have deltaget i kurset ”Introduktion til elmarkedet” eller fra minimum et års erfaring fra arbejde i eller med elsektoren.

Om underviseren
Underviser er økonom Ulrik Møller. Ulrik er uddannet cand. oecon og har arbejdet med energimarkedsdesign i 15 år. Ulrik har gennem arbejdet i Energinet.dk’s markedsafdeling opnået stor indsigt i prisdannelse, elmarkedsdesign og handel med el. Han har undervist i emnerne i forskellige sammenhænge i Danmark, men også så langt væk som i Afrika og Kina. De seneste 5 år har Ulrik ligeledes undervist i mikro- og elmarkedsøkonomi på SDU i Odense.

Målgruppe: Alle, der beskæftiger sig med elmarkedet hos elselskaber, myndigheder, interesseorganisationer, advokater, revisorer og andre, der har behov for grundlæggende forståelse af engrosmarkedet for el.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
DANSK ENERGI

Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg C
Danmark
DANSK ENERGI

Send til en kollega

0.185