23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Profilvalset stål til stort solarprojekt

Ib Andresen Industri leverer igen stål til Better Energy-styret solarprojekt. Projektet er denne gang på 50 MW og er placeret i Nees ved Lemvig.

Den danske stålleverandør leverer i løbet af august 650.000 m profilvalset stål til Better Energys hidtil største solarprojekt. For Ib Andresen Industri løber ordren op i et tocifret millionbeløb.

Når solcelleparken står færdig, vil 160.000 solceller årligt producere 50 mio. kWh. Parken får en størrelse på intet mindre end 63 hektar, og bliver dermed det tredje største af sin art på dansk jord.

”Vi har efterhånden leveret 80.000 tons profilvalset stål til solarprojekter, både i Danmark og i udlandet”, indleder Carsten Damsgaard, Sales Manager hos Ib Andresen Industri, og fortsætter:

”At vi igen er leverandør til et af Better Energys projekter er en blåstempling af vores tidligere arbejde for dem. Vi vidste egentligt tidligt under vores første samarbejde, at det ikke ville blive det sidste, for dialogen var god, kvaliteten på stålprofilerne høj og leverancerne rettidige”. 

Om det seneste samarbejde fortæller Michael Vater, partner hos Better Energy: ”Vi har udvidet samarbejdet med Ib Andresen Industri, fordi de tidligere har vist, at de forstår vores behov og – vigtigere - efterkommer dem”, og fortsætter:

”De har en proaktiv tilgang, præcis som vi selv har, og den dynamik det skaber, er med til både at løfte projektet og gøre investering i solenergi endnu bedre. Der er ingen tvivl om, at de er vores foretrukne leverandør af stål”.

Solarbranchens foretrukne leverandør

I 2009 landede Ib Andresen Industri sin første solarkunde og siden er der løbende kommet nye til. ”Vi har ret godt fat i solarsegmentet, for vi sammensætter nogle eftertragtede løsninger, som er baseret på vores store kendskab til branchens behov. Stålprofilerne er selvfølgelig det vigtigste, men rådgivning om stål, globale logistik løsninger, leveringstider og -sikkerhed vejer tungt, og her gør vi den afgørende forskel”, slutter Carsten Damsgaard.

Det er Ib Andresen Industris forretningsmodel med bl.a. coillager, som gør, at de kan reagere hurtigt på de henvendelser kunderne kommer med. Dét er udover knowhow og en avanceret maskinpark afgørende for at blive en af solarbranchens foretrukne leverandører.

Ib Andresen Industri
Industrivej 12-20
5550 Langeskov
Kerteminde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35745114
P nummer: 1003046731

Kontaktperson

LB
Lars Bohnsen
Sales Manager
+45 63382222 lab@iai.dk

Send til en kollega

0.078