23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Gittermaster bidrager til koncertoplevelser i Tivoli Friheden

Tivoli Friheden skulle have det rigtige lys og lyd til deres koncerter. DAV NORDIC har leveret gittermaster til at holde armaturer og højtalere, som er en løsning, der passer perfekt til formålet.

Da Tivoli Friheden i Aarhus stod over for en større ombygning og kapacitetsudvidelse af deres koncertområde, blev DAV NORDIC valgt som leverandør af tre specialfremstillede gittermaster. Projektet, der blev gennemført på rekordtid, viser hvordan godt samarbejde og teknisk indsigt kan sikre både kvalitet og punktlig levering.

Udvidelse krævede nye tekniske løsninger

Det populære koncertkoncept Fed Fredag har de seneste år tiltrukket et stigende antal gæster, og Tivoli Friheden besluttede derfor at udvide scenekapaciteten fra 13.000 til 15.000 personer. I samme ombæring blev græsarealet foran scenen udskiftet med asfalt, hvilket skabte bedre driftsforhold.

Med udvidelsen fulgte behovet for nye tekniske installationer, herunder forbedret lyd- og lysopsætning. En central del af projektet var etableringen af faste delaymastere med mulighed for integration af yderligere teknisk udstyr såsom CCTV, WiFi-adgangspunkter, nødbelysning og følgespots.

– "Vi havde også behov for, at installationerne på masterne kunne være fleksible, da nogle kunstnere medbringer ekstra udstyr til deres koncerter. Derudover ønskede vi, at masterne kunne anvendes til vores øvrige arrangementer på sceneområdet, såsom Halloween og Jul," fortæller Kasper Norup Sørensen, teknisk chef i Tivoli Friheden.

Løsningen: 8 meter høje gittermaster

DAV NORDIC leverede tre gittermaster i en højde af otte meter – to til højtalere og én til både højtalere og følgespot. Gitterkonstruktionen blev valgt for sin styrke og visuelle transparens, hvilket er afgørende i et scenemiljø med mange publikummer. Hver mast er designet til at bære op til 500 kg og er samtidig udstyret med sikring mod klatring, for at imødekomme de særlige sikkerhedskrav ved store arrangementer.

Fra idé til levering på kun seks uger

Projektet blev igangsat i februar 2025 med krav om færdiggørelse inden sæsonåbningen i april. DAV NORDIC stod for både design, statiske beregninger og produktion af masterne, mens Tivoli Friheden selv varetog installationen.

– "Undervejs i processen opstod der løbende nye behov og krav til masterne, hvilket desværre pressede tidsplanen. Heldigvis var DAV NORDIC hurtige til at reagere og bidrog med både løsningsforslag og overslag på forskellige muligheder. Efter vi i fællesskab havde fundet den rette løsning, gik det stærkt med at få udarbejdet tegninger til godkendelse samt beregninger og tegninger til fundamenterne. Dermed kunne vores entreprenører straks gå i gang med at etablere føringsveje og støbe fundamenter i jorden., forklarer Kasper Norup Sørensen.

Hele forløbet blev afsluttet til tiden, og den 12. april – på åbningsdagen – stod de tre master klar, fuldt monteret og klar til sæsonens første koncert.

DAV NORDIC A/S
Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34991014

Send til en kollega

0.049