Dansk Standard hos Geopal
Geopal er værter for det seneste møde hos Dansk Standard.
I sidste uge havde vi hos Geopal fornøjelsen af at være værter for det seneste møde ‘Eksplosive atmosfærer i relation til ATEX-direktiverne (S-531)’ for medlemmerne af Dansk Standard, som Christian Møller er en del af.
Komitéen samler fagfolk fra hele branchen med det formål at præge nationale, europæiske og internationale standarder inden for mekaniske og elektriske anlæg, sikkerhedssystemer og komponenter – samt retningslinjer for installation, inspektion, godkendelse og reparation i eksplosionsfarlige områder.
Gennem møderne udveksler medlemmerne erfaringer, drøfter regler og skaber fælles retning, som bidrager til højere sikkerhed og mere ensartet praksis på tværs af sektoren.
Som værter fik vi også mulighed for at vise medlemmerne rundt i vores nyrenoverede hovedkontor i Farum. Her præsenterede vi vores produktion og udvikling af gasdetekteringsudstyr, og hvordan vi i praksis arbejder med at skabe sikre løsninger til krævende arbejdsmiljøer. Det var en god anledning til at bygge bro mellem teori og praksis.
Vi er stolte af, at Christian repræsenterer Geopal i arbejdet med at forme fremtidens sikkerhedsstandarder.
En stor tak til Dansk Standard for at samle kompetencer, erfaring og samarbejde på tværs af faggrænser og brancher.