23948sdkhjf

Energi-investorer køber sig ind i fremadstormende leverandør af biomasse-anlæg

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dall Energy ApS

Fire Business Angels har købt i alt 12 procent af den prisbelønnede danske leverandør af biomasse-anlæg til fjernvarmeværker, Dall Energy.

 Med kapitalindsprøjtningen følger et strategiskifte, hvor Dall Energy går fra at være en ingeniør og design-virksomhed til at være en entreprenør-virksomhedSamtidig er der indgået aftale med Vækstfonden om garantistillelse på de større projekter.

De fire Business Angels og erfarne profiler inden for energisektoren, Anders Brandstrup, Peter Maagøe Petersen, Henrik Dalsgaard og Kurt Bjørkvik, har hver købt tre procent af Dall Energy.

- Som led i vores klare strategiskifte, hvor vi nu går til markedet som en entreprenørvirksomhed, hvor vi leverer komplette biomasse anlæg, har det været naturligt at få branchetunge profiler ind i ejerkredsen. De kan på hver deres områder tilføre unik viden om markedet og projektgennemførsel, så vi fra start har den rigtige go-to-market-strategi, forklarer Jens Dall Bentzen, Stifter og direktør af Dall Energy.

Ud over de fire Business Angels og Jens Dall Bentzen, så er også amerikanske Spraying Systems, der er verdens største producent af dyser til industrien, med i ejerkredsen

Lander aftale med Vækstfonden

Dall Energy har hovedsæde Hørsholm og har udviklet en prisbelønnet multibrændselsovn, der gennem en todelt proces omdanner organisk materiale som f.eks. haveaffald til varmeenergi på en meget miljøvenlig måde sammenlignet med andre forbrændingsovne på markedet. Mange kommuner er meget interesserede i cirkel-økonomi, og det opnås ved at basere sin fjernvarme på lokale spildstrømme, f.eks. det have-park affald kommunerne indsamler.

Med kapitaludvidelsen har Dall Energy gennemført et strategiskifte, hvor virksomheden, ud over tegninger, rådgivning og planlægning, nu også er i stand til at levere færdige anlæg. Det betyder også, at Dall Energy på få måneder er gået fra en til seks ansatte.

- Med transformationen til entreprenørvirksomhed følger garantier over for vores kunder. Med en Vækstgaranti fra Vækstfonden er finansieringen nu også på plads, og vi er allerede i gang med det første turn-key projekt hos Sindal Varmeforsyning, siger Jens Dall Bentzen.  

Stigende efterspørgsel fra fjernvarmeselskaberne

Med udgangen af 2018 bortfalder en stor del af støtten til fjernvarmeværker, der bruger naturgasfyrede anlæg. Derfor er værkerne allerede nu på udkig efter alternative løsninger, så varmepriserne hos forbrugerne kan holdes i ro. Et Dall Energy kraftvarme anlæg - som det i Sindal - vil løse problemerne med stigende varmepriser.

- Med Dall Energys strategiskifte og et helt unikt produkt, så ligger der et kæmpe potentiale, herunder også eksportmarkederne. Miljørigtige løsninger i energisektoren har fuldt politisk fokus, så det er en spændende rejse, der starter nu, og som jeg gerne vil med på, siger Kurt Bjørkvik, den ene af de fire Business Angels.

Dall Energy har mange forespørgsler fra varmeværker i ind- og udlandet, og Jens Dall Bentzen oplever stor interesse og efterspørgsel fra hele verden.

- Vores ovn er unik, fordi det er den eneste på markedet, der bruger forgasning i forbrændingsprocessen, og derved producerer vi et af verdens mest miljøvenlige anlæg. Derfor forventer jeg, at vi de kommende år kommer til at vækste med mellem 30-50 procent årligt, forklarer Jens Dall Bentzen.

Jens Dall Bentzen forventer at omsætningen for 2017 kommer til at ligge på ca. 20. millioner kr. I 2016 omsatte Dall Energy for 3 millioner kr.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dall Energy ApS

Dr. Neergaardsvej 3
2970 Hørsholm
Danmark
Dall Energy ApS

Billeder & videoer

Foto1

Send til en kollega

0.212