Præcisionsarbejde ved vindmøller i tysk farvand
Høj Nordic Marine Contractor udførte Scour Protection Repair works i tysk farvand. Projektet blev gennemført med skibene Aase Høj og Vilma Høj og omfattede udlægning af sten omkring 12 vindmøller for at beskytte mod erosion.
En central udfordring i projektet var risikoen for kontakt med vindmøller og kabler, hvilket stillede høje krav til præcision i udførsel og planlægning. Arbejdet krævede nøje koordinering af Permits To Work, daglige planlægningsmøder med kontrolcenteret og andre aktører i vindmølleparken samt en plan for multibeam survey. Derudover indebar projektet en omfattende logistik omkring lastning af sten og passage gennem havnesluser.
Strøm- og tidevandsforhold samt vejrets påvirkning spillede en afgørende rolle i udførelsen, og præcision i stenudlægningen var essentiel for at sikre korrekt placering i forhold til møllevingernes positioner og skibenes placering på de enkelte lokationer. Projektet har endnu engang vist Høj Nordic Marine Contractors evne til at arbejde tæt op at strukturer, så som møller, kabler m.m.
Projektet illustrerede kompleksiteten ved offshore-vind projekter og vigtigheden af grundig planlægning og teknisk ekspertise for at sikre en vellykket gennemførelse.
Find de tekniske data på de involverede skibe her: Aase Høj og Vilma Høj.