Kommunerne kan sætte fokus på solcelleanlæg

| Medlemsnyhed | Indrykket af Teknologisk Institut - Energi og Klima

Teknologisk Institut har udviklet et kursus, som bl.a. henvender sig til teknikere i kommuner landet over og som sætter fokus på solcelleanlæggene fra start til aflevering

Det danske solcellemarked er i hastig forandring og de store anlæg står nu for størstedelen af markedet. En del anlæg bliver monteret på bygninger, for eksempel institutioner, boligblokke eller erhvervsejendomme, hvor der ofte er et betydeligt elforbrug i dagtimerne, som direkte kan leveres af solcellerne. Det er afgørende for succes, at anlæggets størrelse matcher forbruget samt at montage og integration af solcelleanlægget sker rationelt, sikkert og med respekt for bygningens arkitektur. Der vil være mange spørgsmål, der trænger sig på, eksempelvis: Kan anlægget blæse ned? Bliver taget utæt? Kan der være risiko for blænding? Hvordan passer forbruget til produktionen?

Teknologisk Institut tilbyder nu et kursus, som bl.a. henvender sig til teknikere og bygningsansvarlige i kommuner landet over og sætter fokus på solcelleanlæggene fra start til aflevering. Der er mulighed for at deltage i kurset allerede den 1. juni.

Kurset fokuserer på de bygningsmæssige forhold ved etablering af solcelleanlæg samt økonomien ved opførelse og drift. Man dykker på kurset også ned i indpasning af solcellerne, montagen, statiske og brandmæssige forhold samt problematikkerne omkring refleksion. Desuden ser men på afleveringsforretningen samt økonomi og jura.
Læs mere

Medlemsnyhed

Indrykket af
Teknologisk Institut - Energi og Klima

Gregersensvej
2630 Taastrup
Danmark
Teknologisk Institut - Energi og Klima

Send til en kollega

0.093