Metaltage giver arkitekter hovedbrud

| Medlemsnyhed | Indrykket af DS Stålprofil A/S

Løsningen kan være et nyudviklet stålprofil fra den danske producent DS Stålprofil

Stadigt flere kommuner fokuserer på udledning af miljøskadelige stoffer fra kobber- og zinktage, der ikke er overfladebehandlet. Det giver arkitekter hovedbrud, da tag og facade i metal bliver stadigt mere populære i dansk byggeri.

Metal giver stor designfrihed til arkitekter, har en lang levetid og kræver meget lidt vedligeholdelse. Men arkitekterne oplever et stigende problem med godkendelse af især kobber- og zinktage, der ikke er overfladebehandlet - de kan udlede miljøskadelige stoffer med regnvandet.

 Alternativet kan være brug af moderne stålprofiler og -løsninger. Hos DS Stålprofil mærker man en øget efterspørgsel fra arkitektfirmaer, der har fået øjnene op for, at stålprofiler giver de samme arkitektoniske og formgivningsmæssige muligheder som kobber og zink.

 Et grønnere alternativ til kobber og zink
- Miljømæssigt er stål også et grønnere alternativ. Det afgiver ingen skadelige stoffer til afledningsvandet, stålprofilerne har lang levetid og begrænset vedligehold, og så er det tilmed billigere end kobber- og zinkløsninger. Tag og facade i stål tilfører byggeriet et fint æstetisk og stilrent udtryk, der passer rigtig godt til tidens formgivningssprog. Stålprofiler fås desuden i mange farver og overfladebelægninger, udtaler projektkonsulent Kim Holm fra DS Stålprofil og fortsætter:

 - DS Nordic Klikfals er vores nye designprofil, der med et knivskarpt udtryk indbyder til arkitektoniske streger og leg. Om den øgede efterspørgsel hænger sammen med kobber og zinks miljømæssige udfordringer - eller udelukkende er en ny byggetrend - er uvist, men vi hilser selvfølgelig interessen meget velkommen.

Medlemsnyhed

Indrykket af
DS Stålprofil A/S

Andrupvej 9
9500 Hobro
Danmark
DS Stålprofil A/S

Billeder & videoer

ds_staalprofil_ds_nordic_klikfals_02

Send til en kollega

0.096