23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Travlt 2016 for Linka Energy

Det har været et travlt år for Linka Energy, som har vundet flere store projekter på danske fjernvarmeværker.

I løbet af 2016 har Linka blandt andet leveret biomasseanlæg til varmeværkerne i Hjallerup, Boulstrup-Hou, Vaarst-Fjellerad og Østerild, og virksomheden har med udgangen af året ligeledes indgået aftale om levering af flere nye anlæg, blandt andet til Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk.

2 MW bioanlæg til Boulstrup-Hou

Allerede i starten af året indgik Linka aftale om levering af et stort 2.000 kW halmanlæg til Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk. Linka har tidligere leveret både kedel og halmopriver med bane til varmeværket, og da værket i 2016 valgte at opgradere sin kapacitet blev det igen med Linka som leverandør. Som totalentreprenør har den vestjyske virksomhed leveret en ny kedel, opført nyt kedelrum og tilpasset den eksisterende halmopriver, som virksomheden leverede i 2013. Yderligere har Linka stået for ombygning af varmeværkets eksisterende bygning, som skulle tilpasses det nye, større anlæg.

Foruden Boulstrup-Hou projektet har Linka været totalentreprenør på et komplet, nyt varmeværk til Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk. Anlægget, der består af en ny bygning med flisgrav og krananlæg samt en 1000 kW kedel, har erstattet varmeværkets brug af naturgas. Med overgangen til den Co2 neutrale fyring med flis, forventer varmeværket fortsat faldende varmepriser i området.

I efteråret installerede Linka også et nyt halmanlæg ved Hjallerup Fjernvarme, som skal udgøre områdets primære varmekilde i vinterhalvåret, når solfangeranlægget ikke kan følge med. Det fuldautomatiske anlæg, med en 1.800 kW biokedel, får tilført halm via en dobbeltopriver med automatisk fødning via halmkran samt snoraftrækker. Hermed er behovet for drifttilsyn og vedligeholdelse minimalt.

Udskiftning af kedel i Østerild

I Østerild har der ligeledes været bud efter Linka. Her har virksomheden udskiftet den eksisterende pillekedel med et nyt 2000 kW flisanlæg. Flis er generelt et billigere brændsel end træpiller, og fjernvarmeværket planlægger at anvende flis fra de lokale skovområder.

Travlheden hos Linka afspejles også i kåringen som Gazellevirksomhed for andet år i træk. Endnu en gang vækster Linka markant, og travlheden forventes at fortsætte i 2017. For nyligt kunne virksomheden fortælle om to store projekter i Norge, som skal leveres i starten af det nye år. Alt i alt er Linka yderst tilfreds med året der er gået.

Linka Energy A/S
Nylandsvej 38
6940 Lem St
Ringkøbing-Skjern Kommune
Danmark
CVR nummer: DK17775693
P nummer: 1002646123

Kontaktperson

CML
Claus M. Larsen
Head of Project Sales & Partner
+45 2428 5460 cml@linka.dk

Send til en kollega

0.047