23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dall Energy skal levere 4 x 12,5 biomasseanlæg til Caen, Frankrig

I juli 2024 har Dall Energy indgået sit andet partnerskab med den grønne energivirksomhed Coriance og dets filial Caen la Mer Energie Verte. Kontrakten er Dall Energys hidtil største kontrakt til dato, og det markerer ligeledes det største fjernvarmeprojekt i moderne fransk historie.

Projektet er en del af udbygningen af det eksisterende Caen Nord varmenetværk og Hérouville-Saint-Clair varmenetværk i området Caen la Mer i Nordfrankrig. Netværket bliver det første i Frankrig i denne størrelsesorden, og som på sigt kommer til at køre 100% på vedvarende energi.

Dall Energy skal i denne forbindelse levere 4 stk. 12,5 MW varmeværker med biomasseforgasning, der kommer til at bidrage til opvarmningen af ca. 40.000 husstande i Caen.  Dall Energys bidrag til varmenetværket i Caen muliggør en bæredygtig energiproduktion takket være vores biomasseforgasningsteknologi, der anvender lokal biomasse som have- og parkaffald som brændsel. Udbygningen af varmenetværket i Caen vil på sigt kunne reducere Co2 udledningen med 87.000 tons om året. 

”Vi er stolte over igen at arbejde sammen med Coriance og at være en del af dette enorme projekt, der fundamentalt vil ændre fjernvarmenettet i Caen la Mer. Vores unikke biomasseforgasningsteknologi gør det muligt at bruge lokal biomasse – og dermed bidrager vi til, at man kan nå det ultimative mål om 100 procent vedvarende og genindvundet energi", udtaler administrerende direktør Jens Bentzen fra Dall Energy 

”Projektet har en værdi af 250 mio. euro, så vi har brug for partnere, vi kan stole på, til at levere løsninger, der virker. Vi har et super samarbejde med Dall Energy i vores projekt i Salon de Provence. Og med dette Caen-projekt er vi sikre på, at de vil hjælpe os med at sikre lokal energiuafhængighed samt stabile og attraktive priser”, udtaler Stephanie Pacaud indkøbsdirektør i Coriance.

Dall Energys teknologi sikrer dynamiske biomasseanlæg til Coriance

Coriance valgte Dall Energys teknologi på grund af dens mange fordele i forhold til traditionelle ristefyrede anlæg. En afgørende faktor var biomasseovnens ekstremt lave emissioner, som opnås uden brug af elektro- eller posefiltre. Dette bidrager ikke kun til miljømæssige fordele, men reducerer også behovet for vedligeholdelse og driftsomkostninger. Derudover blev Dall Energys forgasningsteknologi valgt på grund af dens evne til at håndtere en bred vifte af brændsler, herunder biomasse af varierende kvalitet og høj fugtighed, såsom have- og parkaffald. Disse brændselstyper giver økonomiske fordele for de fremtidige biomasseanlæg i Caen, Frankrig. Endelig sikrer teknologien en fleksibel og hurtig lastregulering fra 10% til 100%, hvilket gør de fremtidige anlæg yderst dynamiske og tilpasningsdygtige.

Hvem er Coriance? 

Groupe Coriance er et af de førende selskaber i Frankrig, der beskæftiger sig med vedvarende energiproduktion. Selskabet har i 25 år stået i spidsen for at ledsage industrien og den offentlige sektor i den grønne omstilling.

Det gør selskabet ved at konstruere, udvikle og viderebygge fjernkøling- og fjernvarmenettet, samt udbrede vedvarende energikilder såsom biomasse og jordenergi. Partnerskabet mellem Groupe Coriance og Dall Energy fusionerer derfor en fælles mission om udbredelsen af vedvarende energiproduktion, hvor biomasseteknologi er i centrum. 

Skrevet af: Celina Albæk d. 27. september 2024.

Dall Energy ApS
Dr. Neergaards Vej 3
2970 Hørsholm
Hørsholm Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30519787

Kontaktperson

Jens Dall Bentzen
Direktør
+45 29872222 jdb@dallenergy.com

Send til en kollega

0.033