23948sdkhjf
Del siden
Annonce

AO i klimaopråb: CO2-udledningen skal ned i byggerierne

Læs mere om, hvordan AO bakker op om initiativet Reduction Roadmap, der oversætter vigtige målsætninger for klimareduktioner, til konkrete mål for nyt dansk boligbyggeri.

Der skal snart sættes nye krav til CO2-udledningen for nybyggerier i Danmark, og debatten om, hvor meget CO2 der må udledes per kvadratmeter er i gang.

Nu træder en af Danmarks store grossister ind i drøftelserne. AO har valgt at bakke op om initiativet Reduction Roadmap, som er et banebrydende projekt. Det oversætter for første gang nogensinde målsætningerne og den planetære grænse for klimaforandringer i den internationale klimaaftale, Paris-aftalen, til konkrete årlige reduktionsmål for nyt dansk boligbyggeri.

”I AO vil vi gerne sende et klart signal om, at CO2-kravene til byggerier skal leve op til de mål, vi har sat både i Danmark og internationalt. Det er også vigtigt, med en endnu mere dedikeret indsats, med fokus på at gøre det let for også de små installatører at levere de nødvendige CO2-data til projekterne. Som grossister spiller vi en vigtig rolle, og det ansvar tager vi på os”, udtaler Andreas Weidinger, chef for klima og bæredygtighed hos AO.

Reduction Roadmap opfordrer til fælles handling blandt alle aktører i den danske byggebranche. Reduction Roadmap er udviklet i et tværfagligt partnerskab, som består af arkitekter, ingeniører, forskningsinstitutioner og NGO’er inden for byggeriet, med afsæt i den nyeste forskning og viden om menneskeskabte klimaforandringer.

Nøglen til at nedbringe CO2-udledningen er et bedre kendskab til bygge- og installationsmaterialernes CO2-udledning. Det opnås gennem miljøvaredeklarationer, kendt som EPD’er, der fastlægger CO2-udledningen for en given vare i hele dens livscyklus - lige fra de første råmaterialer til produktion, transport, brug og bortskaffelse.

”Som hverdagens grønne partner for installatørerne, kan vi gøre den største forskel ved at gøre det nemt for vores kunder at vælge varer med en EPD. Det er nemlig en stor udfordring for de enkelte installatører, og det kræver, at flere producenter udarbejder EPD’er. Derfor har vi allerede afholdt informationsmøder med vores leverandører om, hvordan man kan udforme EPD’er i samarbejde med Teknologisk Institut. Det er helt afgørende for, at vi kan få mere klimavenlige byggerier i Danmark. Heldigvis er vi langt fremme med antallet af EPD’er og lette løsninger til kunderne, som også kan bruges til DGNB-certificerede og Svanemærkede byggerier. Det er vores måde at bakke op om skærpelsen af kravene til CO2-udledninger i byggerierne”, udtaler Andreas Weidinger.

AO opfordrer alle i branchen til at bakke op om Reduction Roadmap ved at tilmelde sig på hjemmesiden https://reductionroadmap.dk/

 

Fakta om CO2-krav i nybyggerier

  • Byggeriet står for 30 procent af CO2-udledningen i Danmark og udgør ca. 35 procent af al affaldsproduktion, ifølge tal fra Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg.
  • I 2023 blev der indført nye klimakrav til nybyggeri af et politisk flertal i Folketinget.
  • De nye regler, medførte krav og retningslinjer med det formål at sænke CO2-udledningen gældende alt nybyggeri over 1000 m2.
  • Det første krav var en grænseværdi på en maksimal udledning på 12 kg CO2/m2 /år, som skulle strammes mod 2029.
  • Initiativet Reduction Roadmap mener, at kravene i højere grad skal afspejle klimavidenskaben for at overholde Paris-aftalen. Det skærper kravet til under 5,8 kg CO2-ækv./m2/år i 2025.
Brødrene A. & O. Johansen A/S
Rørvang 3
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK58210617
P nummer: 1003124014

Kontaktperson

AW
Andreas Weidinger
Chef for Klima & Bæredygtighed
awe@ao.dk

Send til en kollega

0.078