23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Grøn energi kan betale sig for virksomheder

Miljøhensynet og de økonomiske besparelser får flere virksomheder til at satse på grøn energi. Behovet får aktører i varmepumpebranchen til at gå sammen om at tilbyde endnu grønnere energi.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske industris CO2-udledning er faldet med 19 procent i perioden fra 1990 til 2014. Alligevel ligger Danmark stadig højt på listen over CO2-syndere, og det er ærgerligt, for det kan give gevinst på flere fronter at tænke energieffektivt.

Og der er da også flere virksomheder, der satser på grøn energi. Et behov som Klimadan, der producerer og installerer varmepumper, gerne vil imødekomme.

”Den minimale vedligeholdelse, miljøvenligheden og de økonomiske energibesparelser har sat skub i salget af energieffektive varmepumper. Og med en forventet omlægning af PSO-afgiften, bliver det endnu mere attraktivt med varmepumpeløsninger,” siger administrerende direktør i Klimadan, Søren Norman Andersen.

Derfor går firmaet nu ind i et nyt samarbejde om store varmepumper med Carrier, der er førende inden for opvarmnings-, airconditioning- og køleløsninger.

”Vi tror på, at vi gennem samarbejde står stærkere, særligt når det gælder markedet for store varmepumper. Samtidig vil samarbejdet bane vejen for endnu mere miljøvenlig energi,” siger direktøren, der glæder sig til at få adgang til nye produkter og ny viden.

Grønne kølemidler

Carrier er nemlig i gang med at indfase et produktprogram med nye kølemidler, der er mere miljøvenlige end traditionelle kølemidler. De nye, grønne HFO-kølemidler, som de hedder, har et GWP (Global Warming Potential) på omkring nul og er dermed på niveau med de naturlige kølemidler som for eksempel CO2 og ammoniak.

”Det betyder, at vi kan tilbyde markedet store varmepumper med blandt andet HFO-kølemidler, inden for de gældende regler, med bedre ydelse og med de nye grønne kølemidler uden CO2-belastning for miljøet,” siger Søren Norman Andersen.

Det er særligt energitunge industrier, der har gavn af energibesparende foranstaltninger. Det forklarer Jørn Stene, som har en doktorgrad i varmepumpeteknologi fra Norges Teknisk Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim.

”At skifte til varmepumper kan betyde en forøgelse af energieffektiviteten med helt op til 80 procent, men det betyder også, at man bidrager til den fremtidige, vedvarende energistrategi.

I Norge, Danmark og resten af Europa er antallet af varmepumpeanlæg i kraftig stigning. Både når det gælder mindre varmepumper til private boliger og store anlæg i større bygninger og til fjernvarme,” siger han.

Flere sætter klimamål

Det er positivt, at flere og flere danske virksomheder er godt i gang med at indarbejde miljøindsatsen i deres virksomhedsstrategi, mener branchedirektør i DI Energi Troels Ranis. Han mener, at virksomhederne efterhånden kan se kontante fordele ved bæredygtighed, energieffektivitet og klima.

“Vi ser et marked i udvikling, hvor både virksomheder og kunder øger fokus på at få et grønnere image. Det ses for eksempel ved, at mange virksomheder har fokus på at spare energi, hvilket giver besparelser på energiregningen og skaber et grønnere image, som kunderne i stigende grad efterspørger. Det kan have afgørende betydning for, om kunderne vælger det ene eller andet produkt eller leverandør,” siger branchedirektøren, der ser varmepumper som en af fremtidens bæredygtige opvarmnings- og køleteknologier.

Læs mere om http://www.klimadan.dk/om-klimadan/nyheder-og-presse/artikel/Grøn%20energi%20kan%20betale%20sig%20for%20virksomheder

Klimadan A/S
Rømersvej 30
7430 Ikast
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33065019
P nummer: 1016190582

Send til en kollega

0.047