23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Energitjek kan spare virksomheder for 100.000 kroner

Et energitjek er godt givet ud for landets virksomheder. Alene ved at omlægge olie og gas til de energieffektive varmepumper, kan de styrke den grønne profil, nedbringe CO2-udslippet og forbedre indeklimaet.

Danske virksomheder vil gerne spare på energien, men flertallet udnytter langt fra det potentiale, de har, for at nedbringe deres energiforbrug. Det viser det danske energiindeks, der samler viden om de større virksomheders indsats for at spare på energien.

Også ved de mindre virksomheder er der noget at hente.

Det viser projektet 'Effektiv Energi', hvor 87 mindre virksomheder på Fyn gennem de seneste to år har fået et energitjek. I gennemsnit har de virksomheder, som har gennemgået tjek, kunne spare omkring 100.000 kroner.

Alene ved at omlægge olie og gas til de energieffektive varmepumper, er der mange penge at spare for landets virksomheder, mener Richard Schalburg, der er chefkonsulent hos Dansk Energi.

”Mange forbinder ofte varmepumper med privatboliger. Erhvervs- og industrivirksomheder kan dog også opnå store økonomiske og miljømæssige fordele ved at få installeret varmepumper,” siger han.

I dag har mange fremstillingsvirksomheder installeret en gas- eller oliekedel. Her kan man med fordel erstatte en stor del af opvarmningen med en varmepumpe, fordi særligt de virksomheder vil få store besparelser, eftersom elprisen er højest her, forklarer han.

Flere større varmepumper

En ny rapport fra Klimarådet viser, at varmepumper oftest vil være den rigtige løsning både for samfundet og for virksomhederne. Og internationalt er varmepumper dog også i hastig vækst. Eksempelvis er der installeret ti gange flere varmepumper i Sverige end i Danmark, hvor omtrent 45.000 anlæg snurrer.

Det gælder ikke kun private husstande, men også større virksomheder, uddannelsesinstitutioner og hospitaler, der gør brug af varmepumpen som energikilde.

Derfor opfordrer den danske varmepumpefabrikantforening til at virksomhederne også i Danmark gør brug af store varmepumper.

”Virksomheden kan ikke kun spare penge på at få en varmeløsning, som er baseret på en varmepumpe. Det kan også spare miljøet for rigtig mange ton CO2 om året”, siger Lars Abel, der er sekretariatschef for Varmepumpefabrikantforening.

Han forklarer, at mange virksomheder for eksempel har et serverrum, hvor varmen fra serverne normalt bare giver varme til fuglene udenfor.

”En varmepumpe kan være med til, at genbruge varmen fra serverrummet til opvarmning andre steder i bygningen. Og en virksomhed kan normalt tjene investeringen i en varmepumpe hjem i løbet af to-fire år,” siger han.

Grøn branding

Salgschef Søren Jensen, der er specialeret i erhvervsløsninger ved Klimadan, mener at de økonomisk og miljømæssige fordele afhænger af, hvor meget energi virksomheden bruger.

”Jo større energiforbrug virksomhederne har, jo større vil deres besparelse være og jo mindre vil deres forurening være.”

Ifølge salgschef Søren Jensen handler det for virksomhederne om at blive bevidst om energiforbruget og de teknikker, værktøjer og løsninger, der allerede i dag er tilgængelige for at nedbringe det.

”En strategisk og aktiv energiindsats styrker den grønne profil, nedbringer CO2-udslippet og forbedrer indeklimaet. Samtidig styrker det også virksomhedens image som en grøn og socialbevist virksomhed. Noget der alt sammen er med til at forbedre virksomhedens bundlinje og konkurrenceevne,” siger han.

Læs mere om http://www.klimadan.dk/om-klimadan/nyheder-og-presse/artikel/Energitjek%20kan%20spare%20virksomheder%20for%20100.000%20kroner

Klimadan A/S
Rømersvej 30
7430 Ikast
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33065019
P nummer: 1016190582

Send til en kollega

0.032