23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Vandbehandling til Danmarks første kommercielle Power-to-Gas-anlæg

Silhorko-Eurowater har stået for vandbehandlingsløsningen til det første anlæg i Danmark - ja faktisk hele verden, der på kommerciel basis øger produktionen af biogas via elektrolyse og biologisk metanisering.

Energi- og fibernetkoncernen Andel og den globale biogasproducent Nature Energy står bag det nye Power-to-Gas-anlæg i Glansager på Als, der blev indviet og idriftsat fredag den 3. november.  

Anlægget udnytter overskydende elektricitet fra vindmøller til at øge biogasproduktionen og samtidig reducere CO2-udledningen. Dette opnås ved at omdanne CO2 til biogas gennem tilsætning af brint. Brintproduktionen er baseret på 3 x 3 MW alkalisk elektrolyse (AWE), hvor ultrarent vand er råstoffet.

Vandbehandlingsløsningen

Silhorko-Eurowater har stået for design, produktion og levering af en mobil vandbehandlingsløsning i container. 

Inde i containeren produceres der 1600 liter ultrarent vand i timen med en ledningsevne på under 5 μS/cm.  For at sikre en stabil forsyning af den krævede vandkvalitet og mængde til elektrolyseprocessen, består vandbehandlingsprocessen af tre trin:

  • Blødgøring ved ionbytning for at håndtere hårdhed og forhindre kalkbelægninger i den efterfølgende vandbehandlingsproces.
  • Fjernelse af ioner og organiske stoffer ved dobbelt-pass omvendt osmose for at opnå lav ledningsevne.
  • CO2-fjernelse ved membranafgasning, idet RO-membranerne ikke forhindrer opløste gasser i at passere. Dette har direkte indflydelse på elektrolysecellens ydeevne.

Den alkaliske elektrolyseproces blandes ultrarent vand med kalium, hvorefter vandet spaltes til ilt og brint og omdanner biogent CO2 og e-metan til naturgas.

Silhorko-Eurowater har leveret vandbehandling til mere end 100 Power-to-X-anlæg i hele Europa med en samlet ydeevne på godt 300 MW. På silhorko.dk kan du læse mere om vandbehandling til Power-to-X og se cases fra flere danske projekter. 

Silhorko-Eurowater A/S
Århusvej 79, Stilling
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK39176513

Kontaktperson

Thomas Dalsgaard
Salgschef
+45 87938300 tda.dk@silhorko.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078