23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Jægerspris Kraftvarmeværk: Krebs A/S vinder stor varmepumpeopgave

Jægerspris Kraftvarmeværk har undersøgt en række teknologier med det formål at finde besparelser ved investering i et nyt produktionsanlæg, og konklusionen er klar: I fremtiden skal naturgassen udfases og eldrevne varmepumper skal overtage den største del af varmeproduktionen. Dette projekt er der nu blevet indgået aftale om.

Det nye luft-til-vand varmepumpeanlæg skal dermed producere fjernvarme i samarbejde med eksisterende produktionsenheder.

Krebs A/S har indgået aftale med Jægerspris Kraftvarmeværk om levering og installation af de tre varmepumper, som er på 7 MW. Herudover skal Krebs A/S levere 24 energioptagere samt koblingsudstyr og transformatorer.   

Skal mindske brugen af fossile brændstoffer

Det nye produktionsanlæg skal, udover på sigt at udfase naturgassen, sænke varmeprisen samt mindske brugen af fossile brændstoffer.

Det er rådgiverfirmaet Ingeniør Huse A/S, som har udbudt entreprisen og som vil stå for den tilhørende bygning sammen med Jægerspris Kraftvarmeværk. Fenagy skal levere varmepumperne og energioptagerne.

Det færdige anlæg forventes at stå opført før sommerferien 2024. 

Krebs A/S
Svendborgvej 21
9220 Aalborg Øst
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK39715775
P nummer: 1023785125

Kontaktperson

MK
Morten Krebs
Indehaver
mkc@krebs-as.dk

Send til en kollega

0.125