23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vil du være en del af DANISH LIVING ROOM 2017?

Bliv en del af DANISH LIVING ROOM, der præsenteres under den internationale møbelmesse Salone Internazionale del Mobile i Milano 4.-9. april 2017

 

For sjette år i træk arrangerer den danske ambassade i Rom i samarbejde med Tine Mouritsen en dansk stand på verdens største møbel- og designmesse. DANISH LIVING ROOM præsenteres under den internationale møbelmesse Salone Internazionale del Mobile i Milano 4.-9. april 2017. Messen er et vigtigt udstillingsvindue for danske møbel- og designvirksomheder, der giver dem mulighed for under fælles ”tag” at brande dansk design overfor et internationalt klientel.

Interesserede danske design- og møbelvirksomheder opfordres til at kontakte Ole Gustafsson på olegus@um.dk / 0039 06 9774 831 for yderligere information. Du kan også finde invitationen her.

Standens designer og arkitekt Tine Mouritsen skriver følgende om årets stand:

”DANISH LIVING ROOM fokuserer på sit 6. år, 2017, på en indretning, hvor dansk design og livsstil skinner tydeligt igennem.

Vi ønsker at holde fast i det danske hjem (huset) som ikon og fortællingen om, hvordan danskere lever med design i det daglige. DANISH LIVING ROOM er på nuværende tidspunkt et etableret og genkendeligt brand, der tiltrækker mange besøgende. Vi ønsker at videreføre den hyggelige atmosfære, der skabes mellem besøgende og udstillere, når de besøgende træder ind i vores ’hjem’.

De udstillende virksomheders kommercielle behov og ønsker opfyldes under hensyntagen til den overordnede designmæssige ramme i mindre miljøer bestående af maksimum 2-3 udstillere. Accessories forsøger vi at samle i unikke tableauer i rette udstillerkontekst. Herudover har vi på baggrund af vores erfaringer med en mindre deltagerstab i 2016 besluttet at sætte et loft på antal udstillere i 2017. På denne måde styrkes de enkelte virksomheders synlighed.

Miljøer, farver og stemning er for nærværende stand ikke fastlagt, men sammensættes i takt med tilmeldinger og udstillergruppens endelige sammensætning samt inspiration indhentet omkring trends for 2017. For os er det afgørende, at helheden dikterer detaljerne.”

 

Udenrigsministeriet - The Trade Council
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43271911
P nummer: 1003388448

Kontaktperson

JNH
Julie Nebel Højberg
julhoj@um.dk

Send til en kollega

0.047