23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DAV NORDIC leverer massivt til Hovedstadens Letbane

Hovedstadens Letbane etableres for at styrke mobiliteten på tværs af Hovedstadsområdet og skal køre fra Lundtofte- til Ishøj Station. Til første etape, Ring 3 Letbanen leverer DAV NORDIC over 1.000 signalmaster samt autoværn i specialfarve.

Største masteleverance til dato

DAV NORDIC er markedsleder på master i Danmark og med ordren på over 1.000 signalmaster, er det den største enkeltstående ordre på den mastetype til dato. Den enorme leverance skal leveres over en periode på 2 år og har fordret, at DAV NORDIC har etableret et omfattende varelager i Bjæverskov, som aktørerne kan trække fra løbende i takt med, at projektet skrider frem. Masterne er alle eftergivelige og dermed med til at højne trafiksikkerheden. 

Signalmasterne er af typen, ALU Round, som er en arkitekttegnet mast udviklet på baggrund af mange års forskning og produktudvikling indenfor trafiksikkerhed. Masten er af aluminium og produceres under en CO2-neutral produktion med genanvendt aluminium. 

Vejbelysningsmaster til 11 kommuner

På dele af strækningen skal vejbelysningen etableres på ny. Til dette har DAV NORDIC allerede leveret over 200 vejbelysningsmaster. Der er primært valgt master fra designserien, MILEWDE på grund af det æstetiske udtryk, samspil med eksisterende anlæg samt den høje sikkerhedsklasse. MILEWIDE systemet er designet af den prisvindende designer, Knud Holscher og selv efter 20 år, er det stadig en af de mest eftertragtede designløsninger. 

​Autoværn i specialfarve

DAV NORDIC leverer ligeledes 6 km autoværn til letbanen. Autoværnet leveres og monteres i løbet af 2023, og leverancen omfatter både udskiftning af eksisterende autoværn og nyetablering af autoværn. På en strækning på ca. 100 m omkring de 6 stationer, som leverancen omfatter, leveres autoværnet pulverlakeret i jordfarve. Jordfarven gør, at autoværnet blender roligt ind i bybilledet. Det er første gang, at DAV NORDIC leverer pulverlakeret autoværn, og lakeringen omfatter alt fra stål til skruer og befæstning i autoværnet.

Hovedstadens letbane

Hovedstadens Letbane, som er et samarbejde imellem Region Hovedstaden og 11 kommuner, kommer til at strække sig over 28 km mellem Lyngby og Ishøj og får 29 stationer. Letbanen er et af midlerne til at fremme mobiliteten og udviklingen i hovedstadsområdet. I 2025 kan borgerne tage den første tur mellem Lyngby og Ishøj, og regionaltogstrafikken bindes sammen på tværs i en ny finmasket struktur, som skaber et sammenhængende, brugervenligt og kollektivt trafiksystem i Hovedstadsregionen. Letbanen sikrer, at det både er nemmere for studerende at komme til DTU i Lyngby og de store erhvervsuddannelser i Glostrup, Albertslund og Ishøj, at det bliver nemmere for patienter og pårørende at komme til de store hospitaler i Herlev og Glostrup, og at virksomheder og arbejdspladser kan fastholde og tiltrække nye medarbejdere med den forbedrede mobilitet.

DAV NORDIC markedsleder

​DAV NORDIC er markedsleder indenfor trafiksikkerhed, master og støjreducerende løsninger og har mere end 90 års erfaring med infrastrukturprojekter i Danmark og Sverige. Virksomheden leverer og monterer derudover kvalitets stålløsninger til anlægsbranchen. DAV NORDIC har fokus på at skabe størst mulig værdi for kunden og fundamentet er troværdighed, grundighed og kvalitet. Virksomheden er 100% danskejet af Troldhøj Holding A/S og indgår sammen med 8 andre danske selskaber i Troldhøj koncernen. 

Se flere af vores nyheder her.

DAV NORDIC A/S
Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34991014
P nummer: 1003044557

Send til en kollega

0.033