23948sdkhjf
Del siden
Annonce

SSAB og DS Stålprofil indgår partnerskab om fossilfrit stål til byggeindustrien

Stålprofilproducenten DS Stålprofil og SSAB har annonceret et partnerskab om leverancer af fossilfrit stål fra og med 2026. Danske DS Stålprofil vil anvende SSAB Fossil-free stål i sine tag- og facadeprodukter

Partnerskabet vil yderligere styrke DS Stålprofils position som leverandør af bæredygtige løsninger med lang levetid til byggeindustrien og bringe SSAB tættere på sit mål om at bidrage til at skabe en fossilfri værdikæde.

"Vi er ekstremt glade for at have DS Stålprofil som partner for fossilfrie stålprodukter fra SSAB," siger Jan Meier, salgsdirektør i SSAB Europe. "Sammen vil vi gøre byggeindustrien i stand til at opfylde de fremtidige krævende mål for C02-reduktioner i nye bygninger. Bæredygtigt byggeri – ikke kun i driftfasen, men også ifht. de materialer, der anvendes i bygningen – bliver stadigt vigtigere. Og med SSAB Fossil-free™ stål kan vi virkelig gøre en forskel for denne industri."

"I overgangen til en ny lavemissionsøkonomi vil vores stålprodukter være en vigtig bidragsyder for entreprenører, arkitekter og bygherrer ifht. at nå deres klimamål," siger Thomas Rasmussen, CEO for DS Stålprofil, "Det unikke, fossilfrie stål har en lang levetid og er 100 % genanvendeligt. Vi ser frem til et endnu stærkere partnerskab med SSAB og til at tilbyde vores kunder den samme stålbeklædning af høj kvalitet som altid, men nu med en endnu stærkere bæredygtig profil. På den måde er vi både ansvarlige og med til at skabe en mere bæredygtig fremtid."

DS Stålprofil er Cradle to Cradle Certified®, som er et bæredygtighedsprincip for fremtidige virksomhedsaktiviteter.

SSAB planlægger at lancere fossilfrit stål kommercielt i 2026 og i det store og hele at eliminere kuldioxidemissioner fra deres egne aktiviteter i omkring 2030. SSAB samarbejder med jernmalmproducenten LKAB og energiselskabet Vattenfall som en del af HYBRIT-initiativet om at udvikle en værdikæde for fossilfri jern- og stålproduktion og erstatte det kokskul, der traditionelt anvendes til jernmalmbaseret stålfremstilling, med fossilfri el og brint. Denne proces eliminerer stort set kuldioxidemissioner i stålproduktion.

For yderligere information, kontakt: 
Hanna Hoikkala, presseansvarlig SSAB, hanna.hoikkala@ssab.com, +46 736551117
DS Stålprofil A/S, Thomas Rasmussen, CEO : tlr@ds-staalprofil.dk, tlf. +45 9657 2824

SSAB er et nordisk og amerikansk baseret stålproducent. SSAB tilbyder værdi skabende produkter udviklet i tæt samarbejde med kunderne for at skabe en stærkere, lettere og mere bæredygtig verden. SSAB har medarbejdere i mere end 50 lande. SSAB har produktion i Sverige, Finland og USA. SSAB er noteret på Nasdaq Nordic Exchange i Stockholm og har en sekundær notering på Nasdaq i Helsinki. www.ssab.com

DS Stålprofil A/S
Andrupvej 9
9500 Hobro
Mariagerfjord Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25130944
P nummer: 1007339956

Send til en kollega

0.031