23948sdkhjf
Del siden
Annonce

NKT driver sine højspændingskabelfabrikker på vedvarende ene

NKT driver nu sin tyske kabelfabrik i Køln på elektricitet fra vedvarende energikilder og tager dermed et vigtigt skridt mod at imødekomme en stigende efterspørgsel på højspændingskabler med lav miljøpåvirkning.

Udviklingen af de globale elnet er afgørende for at sikre den grønne omstilling, og som en førende udbyder af løsninger inden for højspændingskabler tager NKT nu endnu et skridt imod at reducere CO2-aftrykket af sine kabelløsninger. Det sker ved at drive højspændings-fabrikken i Køln, Tyskland, på grøn energi ligesom den svenske søsterfabrik i Karlskrona. Med overgangen til grøn energi reducerer NKT sit totale CO2-aftryk med 10%.

 - Dette tiltag er en milepæl for vores ambition om at reducere CO2-aftrykket på vores kabelløsninger, og jeg er glad for, at begge højspændingsfabrikker nu kører på grøn energi. Det gør det muligt for os at minimere vores egen miljøpåvirkning, og samtidig tilbyder vi nu højspændingskabler med et af markedets laveste CO2-aftryk, siger Alexander Kara, CEO i NKT.

Ændringen i energiforsyningen sker via det lokale forsyningsselskab, der sikrer at elektriciteten stammer fra vedvarende energikilder.

Stigende fokus på bæredygtige kabelløsninger
Som en aktiv spiller i den grønne omstilling er det naturligt for NKT at have fokus på at reducere miljøpåvirkningen af sine aktiviteter. Samtidig oplever NKT et stigende fokus på bæredygtighed i markedet.

 - De globale elnet er under konstant udvikling, og vi ser et øget fokus på kabelløsninger med lav miljøpåvirkning. Derfor arbejder vi konstant på at reducere CO2-aftrykket på vores kabelløsninger gennem hele løsningens levetid, og det tager vi nu et stort skridt imod ved at lade vores højspændingsfabrikker køre på grøn energi. Det kommer både vores kunder og miljøet til gode, forklarer Alexander Kara.

For NKT er overgangen til grøn energi på fabrikken i Køln en del af en række initiativer, der sigter mod at reducere CO2-aftrykket på sine højspændingskabler. Andre initiativer omfatter genbrug af materialer som f.eks. XLPE og metaller fra både produktionen og udtjente kabler, samt at lokal kabelproduktion også sælges på nærliggende markeder, hvilket reducerer CO2-påvirkningen fra virksomhedens logistik. Derudover ejer NKT branchens mest energieffektive kabeludlægningsskib NKT Victoria.

NKT (Denmark) A/S
Toftegårdsvej 25
4550 Asnæs
Odsherred Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25711548
P nummer: 1002949628

Kontaktperson

Send til en kollega

0.048