23948sdkhjf

Energioptimering af sygehuse med ATES-energianlæg og varmepumper

| Medlemsnyhed | Indrykket af Enopsol ApS

Energi fra grundvandet og varmepumper sikrer en høj energiudnyttelse. Tilbagebetalingstiden ligger mellem 2 og 10 år, afhængig af de lokale grundvandsforhold.

Dansk Energi/ELFORSK har opsummeret udviklingen i varmepumpeløsninger til bolig, industrien og fjernvarmen i folderen VARMEPUMPER, HJERTET I DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM.

Enopsol fik i 2007 fik bevilget støtte fra ELFORSK til at udvikle et beregningsprogram for anlæg med grundvandskøling med inspiration fra ATES-konceptet, I dag har Enopsol stået bag mere end 30 grundvandskøleanlæg, hvoraf det største sikrer miljøvenlig køling i Kastrup Lufthavn. Men der er mere på vej med en anlægsopbygning, der kan sikre energibesparelser til køling på mere end 90 % og til varme på op til 75 % i forhold til traditionelle kølekompressorer og fyringsanlæg.

MERE ENERGIEFFEKTIVE SYGEHUSE
”Det har vist sig, at der er særligt gode betingelser for at forsyne landets sygehuse med ATES-energianlæg. Vi forventer, at sygehusene kan afskrive deres investeringer på mellem 2 og 10 år, afhængig af de lokale grundvandsforhold. De opnåede besparelser kan så komme patienter og personale til gavn”, siger adm. direktør Stig Niemi Sørensen fra Enopsol.

”Energi fra grundvandet er en oplagt mulighed for energioptimering af sygehusene og varmepumper sikrer en høj energiudnyttelse” Stig Niemi-Sørensen, adm. direktør Enopsol

Ved at opbygge ATES-anlægget med både en varm og en kold boring er det muligt at sikre den termiske balancering af grundvandsmagasinet hen over året. Om sommeren lagres overskudsvarme i magasinet, der udnyttes om vinteren via en varmepumpe. Tilsvarende kan vinterkulden gemmes til køleformål om sommeren. Varmepumpen er med til at sikre en høj energiudnyttelse i anlægget.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Enopsol ApS

Grønholtvangen 7
3480 Fredensborg
Danmark
Enopsol ApS

Send til en kollega

0.063