23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Trelleborg indleder konstruktion af innovationscenter

Trelleborg Sealing Solutions har underskrevet en kontrakt om byggeri af et nyt globalt hovedkvarter i Stuttgart, som også skal rumme international support og en omfattende R&D afdeling

Denne investering vil medføre at arealet for R&D øges med 50% til omkring 3000 kvadratmeter, herunder et udstillingslokale på 300 kvadratmeter. Meningen med flytningen er at udvide de nuværende faciliteter i Stuttgart til et innovationscenter i verdensklasse, med banebrydende teknologi og et moderne arbejdsmiljø

Claus Barsøe, Business Area President i Trelleborg Sealing Solutions, udtaler: "Innovation er en af Trelleborgs kerneværdier og i Trelleborg Sealing Solutions er det fundamentalt for alt hvad vi foretager os. Innovationscentret i Stuttgart bliver skabt for at højne standarden indenfor tætningsmaterialer og produktudvikling og det bliver et ideelt miljø for fremtidige udviklingsprojekter med vores kunder."

Carsten Stehle, General Manager hos Trelleborg Sealing Solutions i Tyskland udtaler: "Den nye bygning med et 'Work and Live Space' koncept bliver et perfekt miljø for vores processer og projektarbejde. Dette, såvel som forbedret gennemskuelighed, vil forbedre og forenkle intern og ekstern kommunikation, således at vi kan bruge mere tid på kunder og leverandører. Derudover vil bygningen i henhold til vores retningslinjer for social ansvarlighed leve op til de seneste miljømæssige standarder."

Trelleborg Sealing Solutions' R&D-afdeling er en del af firmaets globale R&D-netværk, der også inkluderer R&D-afdelingen i Fort Wayne, Indiana, som også er blevet udvidet for nylig. Den nye bygning kommer til at ligge tæt på det nuværende hovedkvarter i Stuttgart-Vaihingen. Trelleborg Sealing Solutions forventer at flytningen vil være afsluttet i midten af 2018.

Trelleborg Sealing Solutions Denmark A/S
Forbindelsesvej 4
2100 København Ø
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK76948615
P nummer: 1001594882

Kontaktperson

TD

Send til en kollega

0.031