23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Støjskærm etableret på Langeskov Station under store sikkerhedsforanstaltninger

Dansk Autoværn har i september måned etableret støjskærm på den nye Langeskov Station imens togene har passeret i høj fart og kørestrøms ledninger har været spændingsførende. Det har krævet store sikkerhedsforanstaltninger og høj ekspertise.

Mange støjskærmsleverancer fra Dansk Autoværn
Dansk Autoværn har leveret og monteret rigtig mange støjskærme over det seneste års tid.
Adm. direktør ved Dansk Autoværn, Ulrik Toft Marcussen udtaler: ”Vi ser en stigning i efterspørgslen af støjskærme. Det passer godt til vores ekspertise, hvor vi som uvildig spiller kan montere og håndtere alle typer af støjskærme. Vi har til denne leverance anvendt specialudstyr, og arbejdet overvåget af hensyn til at overholde de øgede sikkerhedskrav. Vi har en forventning om, at der kommer flere tilsvarende støjskærme ved de store anlægsarbejder, som i de kommende år, finder sted på jernbanen.”

Støjskærm tilpasset aktuelle forhold
Støjskærmen er en Banedanmark støjskærm, som er tilpasset de aktuelle forhold på
Langeskov Station. Støjskærmen er boltet fast til perronkanten i stedet for den normale
fastgørelse med stålfundamenter i jorden. Der er leveret 190 m støjskærm i 2 m højde.
Eksisterende stålpaneler fra den tidligere skærm er genbrugt, men den bærende konstruktion og
de støjabsorberende strækmetalkassetter er nye. Arbejdet er udført i september måned og stod
klar til indvielsen af transport- og bygningsminister, Hans Christian Schmidt den 4. oktober 2015.

Banedanmark er bygherre sammen med Kerteminde Kommune og M. J. Eriksson A/S
hovedentreprenør.

DAV NORDIC A/S
Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34991014

Send til en kollega

0.047