23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Jobopslag: Administrativ porteføljemedarbejder søges til sol- og vindmølleadministration

Momentum Gruppen A/S er en højt specialiseret virksomhed inden for udvikling, salg og administration af vindmølle- og solenergiprojekter.

Vi har været i branchen i over 13 år og har stille og roligt bevæget os op blandt de største i Danmark inden for vores segment.

Vi er blandt markedets førende uafhængige forvaltere og administrerer i dag aktiver for mere end 2 mia. kr. – primært inden for vindenergi.

Vi administrerer over 280 MW installeret kapacitet fordelt på mere end 180 vindmøller, som er ejet af 85 selskaber med flere end 1.000 ejere. Størstedelen af møllerne står i Tyskland, men vi har også enkelte i Sverige og Danmark.

Det er vores erklærede mål at blive, om ikke den største, så den bedste aktør på markedet, og vi vokser pt. både organisk og ved akkvisitioner, når der er muligheder herfor i markedet.

Momentum Gruppen A/S har et omfattende netværk i branchen, hvor vi dagligt er i kontakt med anerkendte advokater og revisorer, nationale og internationale banker, developere, producenter, servicefirmaer samt institutionelle og private kunder.

Vi synes selv, vi er i verdens mest spændende segment, som er præget af konstante krav til udvikling af virksomheden og os selv.

Nu søger vi en porteføljemedarbejder, der kan varetage det administrative ansvar for en portefølje af projekter indenfor sol og vindmøller.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil primært være følgende:

- Kontraktledelse af vindmølle- og solcelleprojekter
- Styring af skadessager
- Kommunikation til projekternes kontraktparter
- Kommunikation til projekternes ejere
- Deltagelse i udarbejdelsen af rapportering til ejerne
- Kontakt til vores tyske samarbejdspartnere på den tekniske side
- Opdatering af kundeportal
- Løsning af diverse ad hoc problemstillinger

Herudover deltager du på lige fod med resten af virksomheden, når vi skal have løst konkrete opgaver og projekter.

Kvalifikationer

Da vi er en mindre virksomhed med pt. 14 ansatte, vil du få ansvar fra første dag. Det er derfor vigtigt, at du er en struktureret og stabil person med gå-på-mod, godt humør og interesse for grøn energi.

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du evt. også har arbejdet med selskaber i K/S-regi eller kommer fra et andet sted i vindmølle- og solbranchen.

Stillingen kræver at man kan kommunikere med mange forskellige interessenter fra danske og tyske myndigheder over forskellige leverandører og til ejerne af projekterne.

Af sprog skal du kunne tale og skrive engelsk og tysk er bestemt en fordel.

På IT-siden har du gavn af at være en erfaren bruger af Excel og office-pakken. Erfaring med MS Sharepoint vil være en fordel.

Ønsker du yderligere oplysninger vedr. jobbet kan du kontakte afdelingsdirektør Kristian Månsson på tlf. 46 33 70 41. Yderligere oplysninger om Momentum Gruppen A/S kan du få på www.momentum-gruppen.dk

Din ansøgning bedes sendt til kristian@momentum-gruppen.com eller

Momentum Gruppen A/S
Københavnsvej 4
4000 Roskilde

Att.: Kristian Månsson

Momentum Energy Group A/S
Københavnsvej 81
4000 Roskilde
Roskilde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41482710

Kontaktperson

EB
Eva Buchwald
Assisterer indenfor markedsføring
+45 46337049 eva@momentum-gruppen.com

Send til en kollega

0.031