23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sibirisk Lærk

Lærken bliver nøje udvalgt af kyndige skovfolk, der ved, hvad godt savværkstræ er. De savede varer bliver transporteret på jernbanevogn til Skt. Petersborg, hvorfra de ankommer med skib til dansk havn.

Sibirisk lærk, eller ”Larix Sibirica” som det hedder på latin, har sin udbredelse øst for Uralbjergene i det enorme Sibirien-Rusland, hvor forekomsten af lærk i en række forskellige arter synes nærmest ubegrænset. Den sibiriske lærk udmærker sig ved, at kerneandelen i det enkelte træ ofte ligger på 80% og derover, hvilket giver lærken en naturlig modstandsdygtighed og lang levetid, uden brug af kemikalier. Den sibiriske lærk indeholder store mængder af harpiks og garvesyre (ca. 20%), der sammen med den høje alder og tætvoksede struktur giver nogle fantastiske egenskaber mod råd og naturlig nedbrydning. Densiteten i sibirisk lærketræ ligger på ca. 700-750 kg. pr. m3.

Lærketræet taber sine nåle hvert år i modsætning til andre nåletræsarter og kræver meget lys, hvilket bevirker, at der vokser et mindre antal lærketræer pr. hektar end andre nåletræsarter. Typisk er den sibiriske lærk mellem 120 og 200 år, når den bliver fældet, og ca. 30 – 40 m. i højden med en diameter på 0,6 – 0,9 m. i rod-enden. Lærketræet vokser ofte ret cylindrisk, og med kronen siddende højt udgør den kvistfrie del op til 2/3 af længden.

For yderligere info:http://www.sodra.dk/index.php?produktinfo

Södra Wood A/S
Frydenborgvej 27 N,
3400 Hillerød
Hillerød Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73496314

Send til en kollega

0.094