Nye kedler sikrer større kapacitet og mindre støj
Tåstrup Fjernvarme øger sin kapacitet og sænker samtidig støjniveauet. INDUSTRIVARME står for installationen af nye kedler med lyddæmper.
Med ønsket om at udbygge den nuværende kapacitet på 11 MW til godt 15 MW skal INDUSTRIVARME installere 2 stk. Viessmann 8 MW kedler hos Tåstrup Fjernvarme.
Derudover foreligger der krav fra myndighederne om, at Tåstrup Fjernvarme skal reducere støjniveauet fra varmecentralen. Dette kræver, at kedlerne skal have påmonteret lyddæmper. Det er dog ikke økonomisk forsvarligt at udføre dette på de eksisterende kedler, hvilket understøtter behovet for installation af nye kedler.
INDUSTRIVARME indgår aftale med Viessmann om projektet, som indebærer, at INDUSTRIVARME skal sørge for komplet demontering og bortskaffelsen af de eksisterende Danstoker-kedler samt for installation af de nye Viessmann-kedler
STOR ERFARING MED KEDELANLÆG
INDUSTRIVARME har stor erfaring med udskiftning af kedelanlæg og tilbyder design, levering og montering heraf enten som komplette centraler eller som komponentleverancer. Vi er leverandør af markedets mest anerkendte fabrikater og leverer altid det kedelanlæg, som er mest optimalt ud fra de specifikke ønsker og krav.
Du kan læse mere om INDUSTRIVARME her.