Ny retrofit brænder til Vestforsyningen Holstebro central Øst
NISSEN energi teknik a/s, har fået en ordre på et retrofit brænderprojekt til Vestforsyningen i Holstebro.
NISSEN energi teknik a/s skal levere en retrofit brænder løsning, som består i, at selve brænderenheden og bundpladen i styretavle bliver udskiftet til nyt. Brænderstyringen bliver en Autoflame Mk.7 med touch skærm, der skal kobles op på det eksisterende SRO anlæg. Selve gasrampen og blæser bliver genanvendt, og der monteres en frekvensomformer på blæseren for at øge virkningsgraden og justeringsmulighederne. Projektet skal også indeholde røggasanalyse systemet EGA fra Autoflame, som skal erstatte det tidligere O2 system. Brænderen er en Zantingh RKB 9.0 gasbrænder på 11 MW, der bliver leveret i speciallængde så den passer på det eksisterende blæser hul i gulvet. Brændersystemet skal monteres på den eksisterende Danstoker kedel på 10 MW. Den eksisterende brænder er en Zantingh RKB 1000 fra 1987.
Idriftsætning af anlægget forventes ultimo 2010.
Billederne viser, den eksisterende brænder der skal skiftes ud.