23948sdkhjf

Byggeleder vender tilbage til vores Roskildeafdeling

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk Boligbyg A/S

Efter en afstikker på 10 måneder er Velid Crneta tilbage som byggeleder hos Dansk Boligbyg i Roskilde. Gode udviklingsmuligheder og en ledelse, der interesserer sig for medarbejderne, fik ham til at vende tilbage.

Velid er 27 år og uddannet elektriker fra TEC – Frederiksberg i 2015. Efterfølgende har han videreuddannet sig til byggekoordinator i 2019. Men det stopper ikke her. Siden 2021 har Velid, ved siden af sit fuldtidsarbejde, læst til byggeteknikker, på KEA - Københavns Erhvervsakademi.

Som elektriker arbejdede Velid Crneta hos E. Kallesøe A/S. Under sin videre uddannelse har han været praktikant hos KPC, hvor han også fik sin første ansættelse som byggeleder. Herfra kom Velid Crneta til Dansk Boligbyg i november 2020, men da ledelsen skiftede i april 2022, sagde han ja til et nyt job som byggeleder hos Nordstern:

”Græsset er jo tit grønnere hos naboen, så jeg valgte dengang at takke ja til et andet job. Det viste sig at være en forkert beslutning, for Dansk Boligbyg kunne tilbyde mig bedre muligheder for at udvikle mig i jobbet. Derfor er jeg vendt tilbage,” fortæller Velid Crneta.

Velid sætter stor pris på en arbejdsplads med mulighed for udvikling både personligt og arbejdsmæssigt. Derudover finder han boligbyggeri særligt spændende, og i sit nye job er Velid Crneta netop begyndt at arbejde på en ny sag i Høje Taastrup. Han nyder at få mere ansvar og at være med i et projekt helt fra startfasen. Hos Dansk Boligbyg er Velid Crneta også specielt glad for, at der vises stor tillid til medarbejderne og frihed under ansvar.

I fremtiden ser han frem til stadig at dygtiggøre sig indenfor byggeri. Derudover nyder han at være i et team, som lægger særlig vægt på et godt samarbejde på byggepladsen, og god sparring imellem kollegaer.

”Mit mål er at blive bedre og bedre til det, jeg laver,” siger Velid Crneta.

Privat bor Velid Crneta i Mørkhøj, hvor han lige er flyttet sammen med sin jyske kæreste. I fritiden holder han sig i form med løbeture og styrketræning. Han holder også af at bruge tid med sin familie.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk Boligbyg A/S

Erhvervsbyvej 11, 2.
8700 Horsens
Danmark
Dansk Boligbyg A/S

Send til en kollega

0.079