23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Genbrug når nye højder hos Platform.as

Virksomheden tilbyder nu sine kunder at hjemtage al træ fra platformsløsninger med henblik på at tilbyde salg af kvalitetssikret genbrugstræ til fremtidige platformsmontager. Et tiltag, der både reducerer ressourceforbruget og sparer kunderne penge.

Der er ingen grund til at kassere anvendt træ, hvis det fortsat er brugbart. Derfor tilbyder Platform.as nu sine kunder at hjemtage anvendt træ fra projekter, hvor platformsløsninger fra udlejningsvirksomheden har indgået. Det sker med henblik på at genbruge træmaterialer, som efter en grundig gennemgang vurderes fortsat at leve op til sikkerheds- og formålskravene.

- Platform.as indfører primært dette tiltag for at spare på naturens ressourcer og holde udgifterne nede for vores kunder. Derudover ligger tiltaget fint i tråd med virksomhedens generelle fokus på processer, der understøtter cirkulære arbejdsmetoder til gavn for miljøet. Vi er naturligvis meget grundige i vores gennemgang af det træ, vi tager hjem, og alle kunder kan være sikre på, at alt træ de køber af os, er kvalitetsmæssigt i orden og lever op til formålet, udtaler Casper Knudsen, direktør i Platform.as.

Som udlejer af arbejdsplatforme bygget i kraftigt stål kan det lyde paradoksalt, at en virksomhed som Platform.as sidste år købte ca. 33.000 meter reglar og lægter samt ca. 17.000 m² krydsfiner.

- Hvis vores arbejdsplatforme ikke kan nå ind til en bygnings facade, eksempelvis pga. en kælderskakt eller eksisterende altaner, stiller vi den op, så den er fri af facaden. Men så udvider vi platformen med et ekstra udtræk ind mod bygningen med stålafstivninger og et gulv af reglar og finerplader. Det er en meget anvendt tilpasning af platformen til det konkrete projekt, som optimerer sikkerheden og arbejdsforholdene på platformen, forklarer Ulrik Hansen, servicechef i Platform.as.

Det anvendte træ til et projekt tilhører kunden, og det er derfor kundens ansvar at bortskaffe træet ved projektets afslutning. Typisk ender det derfor i en affaldscontainer, og det er den vanetænkning, som Platform.as nu angriber med sit nye genbrugstiltag.

- Når et projekt er afsluttet, er der meget af træet, som ikke fejler noget. Nogle af finerpladerne er måske blevet beskadiget eller har optaget fugt. Men reglarne har været beskyttet under fineren og bortset fra et par skruehuller, er de så gode som nye. Derfor tilbyder vi nu vores kunder af aftage al træet for dem, så de slipper for at tænke på anden bortskaffelse, siger Ulrik Hansen.

Platform.as hjemtager alle hele krydsfinerplader, lægter og reglar fra afsluttede projekter. Ved hjemkomst af udlejede platforme sikrer virksomhedens modtagelseskontrol, at de brugte trævarer vurderes og sorteres ud fra specifikke krav. Er der eksempelvis brud eller revner i reglarne, bliver de kasseret. Det samme gælder finerpladerne, som der desuden ikke må være skåret i, og finerlagene må ikke være skilt ad. Flere kriterier indgår, men kan træet genbruges, bliver det rengjort og lægges til opbevaring i tørvejr - som alt nyt træ - så det ikke får fugtskader.

- Efter en grundig sortering og kvalitetssikring er vi i stand til at tilbyde det fortsat brugbare træ til andre kunder til en reduceret pris. På den måde sparer vi naturen for unødvendig træfældning, og kunderne sparer penge, siger Ulrik Hansen.

Om Platform.as
Platform.as er Danmarks største udlejer af mobile arbejdsplatforme, og vi er blandt de største udlejere af personhejs og materialehejs. Vi tilbyder fleksible og skræddersyede løsninger, da vi råder over en lang række forskelligt ekstraudstyr, fx topkran, kranarm, vakuumløfter, murerkonsol, overdækkede platforme, mini chassis og en intelligent murerrobot. Vi udlejer også minilæssere, teleskoplæssere og totaloverdækninger til alle typer af tagarbejde.

Platform a|s
Broenge 4
2635 Ishøj
Ishøj Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31467519
P nummer: 1014436711

Kontaktperson

Ulrik Hansen
servicechef
+45 41371865 uh@platform.as

Send til en kollega

0.046