Vi får ofte spørgsmål vedrørende gasalarmer til kølemidler, og derfor har vi skrevet denne artikel for vi ved, at mange af jer sidder med de samme spørgsmål. I denne artikel vil vi forklare, hvorfor gasalarmer til kølemidler er nødvendige samt krav og regler for placering, service og vedligeholdelse.

Hvad er et kølemiddel?
Kølemidler deles i to grupper:

Gruppe 1 omhandler eksplosive, brandfarlige og/eller giftige stoffer f.eks. ammoniak NH3 og propan C3H8.

Gruppe 2 er stoffer, der ikke er omfattet af gruppe 1, f.eks. kuldioxid CO2. CO2 er ikke i sig selv giftigt og er en del af vores udånding, men bliver koncentrationen høj nok, fortrænger den luftens indhold af oxygen og virker kvælende.

Hvad gør gasalarmer?
Uanset om vi taler om giftige, eksplosive eller kvælende stoffer, så kan udslip af disse have fatale konsekvenser både for miljøet, for brugerne og medarbejderne. I tilfælde af gasudslip skal gasdetekteringen have til formål at lukke ned for anlægget eller processen og varsle medarbejderne, mens niveauet af udslip stadig er lavt med minimale risici til følge.
Kort sagt er gasalarmer med til at sikre miljø og liv, og derfor er de tit nødvendige på f.eks. arbejdspladser, hvor der er risici for udslip af farlige stoffer.

Hvor skal vi placere vores gasalarmer?
Gasalarmer placeres der, hvor det giver mest mening, dvs. der hvor det er lettest at opfange et udslip og størst mulighed for en lækage f.eks. ved flangesamlinger. Der bør være mindst én egnet gasalarm i hvert maskinrum. Se venligst AT Vejledning B.4.4 side 16 og DS/EN378-3:2016 side 19.

Lette gasser (f.eks. ammoniak NH3) stiger til vejrs, og derfor placeres gasdetektorerne oppe under loftet eller f.eks. over hver NH3 kølekompressor. Vær opmærksom på at ved nedhængte lofter placeres der detektorer både over og under det nedhængte loft.

Tunge gasser (f.eks. propan C3H8) vil lægge sig som en ”dyne” ved gulvet, og derfor placeres detektorerne ved gulvniveau. Langt de fleste gasser er tungere end luft, dvs. deres molekylevægt er >28,96 g/mol, og de vil derfor falde ned og lægge sig ved gulvniveau.

Hvad så med kuldioxid CO2?
Kuldioxid har en molekylevægt på 44,01 g/mol og er dermed tungere end den atmosfæriske luft, så den søger mod gulvet. Teoretisk burde detektorerne derved placeres ved gulvniveau, men da kuldioxid molekylerne vandrer med hastigheder på ca. 400 m/s, vil et udslip hurtigt blandes op med den øvrige luft/andre molekyler. Detektorerne til kuldioxid placeres derfor typisk i åndedrætshøjde, da kuldioxid i høje koncentrationer fortrænger luftens iltniveau. Ofte vælger man derfor at installere en oxygenalarm.

Hvad er der af krav til varsling i forbindelse med køleanlæg ved alarm (lys/lyd)?
Alarmsystemet skal advare både hørligt og synligt iflg. DS/EN378-3:2016 side 18, hvis den optimale sikkerhed skal være til stede. Se også AT Vejledning B.4.4 side 12.

I praksis vil det sige, at der f.eks. placeres et kombi-blink/horn ved hver indgangsdør samt inde i rummet til varsel af personalet. Således ”advares” personalet tydeligt, om de befinder sig inde i rummet, eller inden de går ind i rummet. Det er god skik at placere et skilt ved hvert blink/horn, så medarbejderne ved, hvad der varsles om.

Hvad er der af krav til indkøring og idriftsættelse?
Generelt er det altid en god idé at have indkøring og idriftsættelse af sit gasalarmeringsanlæg, så er det nemlig funktionstestet med korrekt gastype, blink/horn etc. samt eventuelle signaloverførsler, og man ved derfor, om det virker efter hensigten.

Taler vi om brandbare- og eksplosive kølegasser f.eks. propan C3H8 og ammoniak NH3 i høje koncentrationer, så er det beskrevet tydeligt i EN 60079-29-2 Eksplosive Atmosfærer side 68-69, pkt. 8.11.

Hvad gør vi med sikkerhed og vedligeholdelse?
Når man installerer sikkerhedsudstyr som f.eks. gasalarmer, er det vigtigt, at de fungerer efter hensigten, så det ikke er en falsk tryghed, hvilket kan have fatale konsekvenser, både for miljø og mennesker. Sikkerhedsudstyret skal altid serviceres efter leverandørens anvisninger, minimum en gang om året, men nogle gange kan der være omstændigheder der gør, at det skal serviceres/kalibreres oftere end en gang om året, som er det typiske interval iflg. AT Vejledning B.4.4 side 16 og 17.

Gasalarmer skal være egnede til den pågældende brug og kalibreres af en kompetent virksomhed. Brugeren/ejeren skal regelmæssigt kontrollere gasalarmerne mindst en gang om året for at sikre, at de fungerer korrekt efter hensigten iflg. DS/EN 378-3.

Hos Geopal har vi eksperter, som kan rådgive dig og din virksomhed i de forskellige gasarter samt gasalarmer. Det er vigtigt, at du og dine medarbejdere kan arbejde sikkert og trygt hver eneste dag. Vi har også kompetente og specialuddannede teknikere, som er jævnt fordelt i Danmark, og derfor kan vi tilbyde jer landsdækkende, hurtigt og fleksibel service.

Har du spørgsmål til gasdetektering og din arbejdsplads, så tøv ikke med at kontakte os:

Gi' os et kald +45 4567 0600 eller smid en besked i vores indbakke info@geopal.dk

Kilder

AT-vejledninger: Køleanlæg og varmepumper - Arbejdstilsynet (at.dk)
DS Dansk Standard: DS/EN 378-3:2016 - Webshop Dansk Standard, DS/EN 378-3:2016+A1:2020 - Webshop Dansk Standard og DS/EN 60079-29-2:2015 - Webshop Dansk Standard