23948sdkhjf

Når projektet skal være Green ✅

| Medlemsnyhed | Indrykket af Elektro Gruppen A/S

Næste generation af Green Instruments’ G6100 skabe er klar: G6200. Vi har været med i udviklingsprocessen fra de indledende faser til produktion.

Green Instruments er en verdensomspændende virksomhed med et bæredygtigt fokus. Et fokus, som vi er stolte af at kunne bidrage til. Virksomheden udvikler måleudstyr, hovedsageligt til det maritime verdensmarked. højteknologisk måleudstyr, der blandt andet anvendes til emissions- og vandanalyse i forbindelse med brug af scrubbere. De udvikler kontinuerligt produkter – en proces, hvor vi ofte er med.

”Elektro Gruppen er en kompetent og meget fleksibel samarbejdspartner. Den tætte relation og involvering forholdsvis tidligt i produktudviklingsforløbet sikrer samtidig et fokus på DFM. Dette samt placeringen tæt på gør især den kritiske indkøring af serieproduktion langt nemmere og betyder en kortere ”time-to-market”, hvilket er en vigtig forretningsparameter for os,” udtaler Peter Bank Mariager, CTO hos Green Instruments.

”Vi har samarbejdet med Elektro Gruppen længe og brugt dem til flere eksisterende produkter – bl.a. vores G600- og G7000-serier. Det er et godt, tæt samarbejde i både udvikling, design og produktion,” siger Inger Tanner Sørensen, projektleder hos Green Instruments.

 

Optimering i alle faser

I samarbejdet med Green Instruments kigger vi løbende på forskellige optimeringsmuligheder. Det kan fx være angående design, kvalitet eller produktion. Behovet kan være i hele eller dele af forløbet – og vi står gerne til rådighed i hvert step.

”Når vi udvikler vores produkter, er det en iterativ proces i flere rul. Vi arbejder ud fra modellen: Integrated Product Development, hvor vi udvikler i flere faser. Når vi er gennem idéfasen, er Elektro Gruppen med i samtlige faser efterfølgende. Vores fokus er på prismæssig, kvalitetsmæssig og featuremæssig optimering," fortæller Inger Tanner Sørensen. ”Hos Elektro Gruppen oplever vi altid stor fleksibilitet. De er åbne overfor udfordringer og ideer – og for at få dem realiseret. Elektro Gruppen er en god samarbejdspartner, og de er eksperter på deres felt.”

Til Green Instruments’ nye G6200 vandmonitoreringssystem har vi været med i alt fra udvikling, rådgivning og sparring omkring el-delen, designudvikling, test og afprøvning af samtlige skabe, bl.a. tryktæthed, og endelig standardiseret produktion. G6200-versionen er til forskel fra G6100 ét frem for to skabe. Miljømæssigt er det en optimering ift. mindre CO2, bl.a. via mindre emballage og fragt. Det er et bidrag til mere klimavenlig skibsfart.

 

Læs mere på vores hjemmeside

Medlemsnyhed

Indrykket af
Elektro Gruppen A/S

Maltvej 16-20
9700 Brønderslev
Danmark
Elektro Gruppen A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.074