23948sdkhjf

FN sætter spotlight på Södras bæredygtige skovdrift

| Medlemsnyhed | Indrykket af Södra Wood A/S

På FN’s Internationale Skovdag blev Södra hædret for sin bæredygtige skovdrift og sin unikke ejerstruktur, der gør skoven til ejer af virksomheden.

 

Södra er både en svensk skovkoncern og et familieforetagende ejet af 53.000 skovfamilier, der alle lever af og ånder for at dyrke deres skov bæredygtigt. Sådan har det altid været, for det er den eneste forretningsmodel, der giver mening for en skovejer, hvis vigtigste formål er at sikre en skov i balance til de næste generationer, fordi det er dem, der skal høste frugten af arbejdet.   

Hver eneste leverance gavner skoven
Hver gang Södra leverer træ til dansk byggeri, har du garanti for, at det er 100 % bæredygtigt og 100 % PEFC certificeret. Det er bæredygtig skovdrift hele vejen rundt, og det gavner både klimaet, et rigt dyre- og planteliv samt de mere end 53.000 familier, der ejer skovene. Den unikke ejerstruktur i Södra betyder, at en stor del af overskuddet går tilbage til skovejerne, der så har mulighed for at konsolidere den bæredygtige skovdrift yderligere.

- Pengene forsvinder ikke bare ned i lommen på for eksempel en kapitalfond. De går tilbage til skovbønderne og til at udvikle nye, effektive og bæredygtige tiltag til at tage bedre hånd om skovdriften. Det er et lukket kredsløb fra skov til skov, hvor hvert træ, der bliver fældet og forarbejdet til byggematerialer, gør noget godt for skoven igen. Det synes jeg er en meget sympatisk måde at drive forretning på, siger Michael Phillipsen fra Södra. 

Træ bliver til brændstof, tekstiler og meget mere
Södra er langt mere end en skovvirksomhed. For mens den ene halvdel af overskuddet i Södra går til skovbønderne og skovene, bliver resten primært brugt til innovation, der sikrer nye bæredygtige tiltag, hvor alt fra træet bruges, og udtjent bygningstræ bliver genanvendt til nye formål. Södras sortiment er stort og tæller selvfølgelig alt gængs træ til byggeri, og nu også det krydslaminerede CLT, der med sin enorme styrke giver nye muligheder for at bruge endnu mere træ i byggeriet. Men på paletten er der også produkter, som blandt andet papir og brændstof, produceret af skovens træer.

En gang til med OnceMore®
Södra har udviklet OnceMore®, der er verdens første storskala-proces for upcycling af tekstiler. På det store produktionsanlæg i Mörrum bliver enorme mængder af udtjente tekstiler, der alligevel skulle være smidt ud, omdannet til nye tekstiler gennem en unik bearbejdning. Her bliver tilsat træfibre, der kan spores lige tilbage til egne skove, hvilket optimerer råvareværdien for Södras skovbønder yderligere. OnceMore® er en del af Södras langsigtede mål om at skabe en cirkulær tekstilindustri og er en vigtig del af Södras innovationsarbejde. Et arbejde, der også er blevet fremhævet af FN for vigtigheden i at skabe ny værdi af affaldsprodukter.

- Södra har fuld fart på forskning og udvikling for hele tiden at sikre en endnu mere bæredygtig virksomhed og verden. De produkter, som vi udvikler, skal være de mest bæredygtige alternativer på markedet, for kun på den måde gavner det sammenholdet, klimaet og den langsigtede lønsomhed for medlemmerne og naturligvis skoven, siger Michael Phillipsen.

Kan man sætte træ i banken?
Både forbrugere og bygherrer stiller i stigende grad krav til bæredygtigt træ i dansk byggeri, og her er 100 % PEFC certificeret træ fra Södra det enkle valg. Samtidig går Södras store fokus på forskning i genanvendelse hånd i hånd med den cirkulære økonomi, der er et vigtigt punkt på den globale klimaagenda. Træ bliver allerede genanvendt og brugt i nye sammenhænge, men tiden arbejder for nye innovationer, der kan gøre træ endnu mere attraktivt i kredsløbet i den cirkulære økonomi. Derfor kan der være en god pointe i at bygge med så meget træ som muligt for både at lagre CO2 og samtidig sætte træ i banken, som på sigt kan genanvendes i endnu højere grad, end vi gør i dag.

- Genbrugstanken spiller en stadigt større rolle for Södra, og der er ingen tvivl om, at det ikke er holdbart at destruere byggematerialer i træ, fordi det vil frigive den oplagrede CO2 i træet. Med det vi kan i dag, er jeg dog ikke i tvivl om, at genbrugstræ går en meget spændende fremtid i møde, hvor træet vil kunne genanvendes til mange nye spændende formål og CO2’en følger med, slutter Michael Phillipsen.

Du er velkommen til at kontakte Michael Philipsen,  hvis du vil vide mere om bæredygtige løsninger i træ. Ring på 2710 8411 eller send en mail på michael.philipsen@sodra.com.

Du kan læse mere om Södras bæredygtige og vedligeholdelsesfrie facadebeklædninger her

 Du kan læse mere om Södras tilgang til bæredygtig skovdrift her 

 

 

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Södra Wood A/S

Frydenborgvej 27 N,
3400 Hillerød
Danmark
Södra Wood A/S

Send til en kollega

0.094