23948sdkhjf

En bæredygtig fremtid ved at nytænke genanvendelsen af plast

| Medlemsnyhed | Indrykket af Schneider Electric Danmark A/S

Euro Machinery og Schneider Electric nyder godt af partnerskabets -og innovationens styrke med EM LabEx. De har begge forpligtet sig til af skabe en bæredygtig fremtid ved at nytænke genanvendelsen af plast.

 

Euro Machinery og Schneider Electric nyder godt af partnerskabets -og innovationens styrke med EM LabEx. Den unikke ekstruder hjælper plastproducenter med at genanvende plast og teste biobaserede alternativer for at reducere det samlede forbrug og affald af plast og dermed skabe en mere bæredygtig industri.

 

Plast er uden tvivl en nyttig komponent i mange applikationer, men den omfattende, globale brug af plast giver nogle miljømæssige udfordringer. Virksomheder, der håndterer og fremstiller plastik, implementerer derfor nye processer og metoder for at inkorporere genbrugsplast, såvel som bioplast.

For at forblive konkurrencedygtige skal disse virksomheder også tage hensyn til tid, omkostninger, kvalitet og energiforbrug. Resultatet er et presserende behov for en proaktiv tilgang med nye maskiner og testudstyr.

Og Euro Machinery - en global virksomhed beliggende midt i Danmark - har udviklet det, der kan være en game changer i udviklingen mod grøn omstilling for plastindustrien, nemlig: EM LabEx´en.

Euro Machinery har forpligtet sig til at levere udstyr og maskiner til plastforarbejdning, der kan teste og fremstille produkter af biobaseret, bionedbrydeligt og genanvendt plastmateriale.

EM LabEx er en alsidig laboratorieekstruder, der kan teste en række materialer fremstillet af genbrugsplast og nye "plast"-materialer med pellets fremstillet af en bred vifte af biobaserede -og bionedbrydelige materialer, såsom kartoffelskræller, majs, træ, pap, sukkerroer og mange flere.

 

Bygget med Schneider Electric

Ekstruderen er resultatet af et tæt partnerskab med Schneider Electric og designet og bygget fra end-to-end med produkter og software fra Schneider Electric for at give brugerne nem kontrol.

Med EM LabEx-ekstruderen kan genvindingsvirksomheder og folieproducenter nemt og omkostningseffektivt teste og udvikle alternative materialer og produkter med et minimalt forbrug af energi og råmaterialer.

 

"Det kan tage flere dage at teste nye materialer på en stor produktionsekstruder og køre testproduktioner. Opsætning af EM LabEx og produktion af den første film kan klares på få timer. På den måde bliver beslutningstagningen meget hurtigere, da testresultaterne øjeblikkeligt bliver synlige for producenten", siger Carlos de Sousa, Euro Machinery's administrerende direktør.

 

 

En forbedret løsning - og tal, der beviser det

Han forklarer:

"Hidtil har det for at teste et nyt plastmateriale på en standardproduktionsekstruder krævet mellem 800 og 1.200 kW energi, mellem 500 og 800 kg polymer, to operatører og mellem 6 og 20 arbejdstimer for at producere plastfilm til kvalitetsvurdering."

 

EM LabEx tilbyder en drastisk forbedret løsning til test af materialer - med tal, der beviser det:

  • 96 procent mindre energiforbrug – fra 800-1.2000 kW til 25-40 kW
  • 95 procent mindre påkrævet materiale – fra 500-800 kg materialer til 20-40 kg
  • Halvdelen af den nødvendige arbejdskraft – fra to operatører til kun én operatør
  • 67 procent kortere produktionstid – fra 6-20 arbejdstimer til 3 til 6 timer

Kort sagt er omkostningsbesparelserne og effektivitetsgevinsterne for Euro Machinery's kunder betydelige.

 

Kommercielt levedygtig

På grund af sin kompakte størrelse og produktion er laboratorieekstruderen primært beregnet til at teste nye, bæredygtige materialer. Men den er lige så velegnet til egentlig produktion i mindre skala takket være dens brugervenlighed og evne til hurtigt at blive omkonfigureret til nye opskrifter.

 

"Jeg mener, at det er lykkedes os at skabe en kommercielt levedygtig løsning til nogle af de store udfordringer. Vores forventninger til EM LabEx er høje, og vi oplever en hurtigt stigende efterspørgsel," siger Carlos de Sousa.

At vælge den rigtige partner er afgørende for Euro Machinery, både med hensyn til kommercielle overvejelser og forpligtelse til at opbygge en mere bæredygtig verden.

 

Den rigtige partner

Med Schneider Electric er Carlos de Sousa sikker på, at Euro Machinery har indgået et gensidigt fordelagtigt og bæredygtigt partnerskab på alle områder:

 

"Schneider Electric og Euro Machinery er et perfekt match. Vi deler de samme værdier med hensyn til bæredygtighed, kvalitet og kundeservice. Det faktum, at Schneider Electric blev udnævnt til verdens mest bæredygtige virksomhed i 2021, og at de fleste af deres produkter er mærket Green Premium, har kun styrket vores overbevisning om, at Schneider er den rigtige partner for os."

Green Premium er et Schneider Electric-mærke for produkter med overlegen bæredygtig ydeevne. Mærket garanterer, at produkterne overholder den gældende lovgivning og går videre end kravene til sikkerhed, bæredygtighed og energieffektivitet.

 

Kvalitet og servicevenlighed

En anden vigtig overvejelse for ingeniørerne hos Euro Machinery er kvaliteten og servicemuligheden af alle komponenter i den nye ekstruder, forklarer Carlos de Sousa:

"Vi sælger til kunder over hele verden, så servicerbarhed er afgørende. Schneider Electric har den globale tilstedeværelse til at støtte os og vores kunder overalt. Lige så vigtigt er kvaliteten og holdbarheden af hver enkelt komponent, og helt ærligt, så prøvede vi produkter fra andre producenter tidligere i EM LabEx' designfase. Men i sidste ende viste Schneider Electrics produkter sig at være præcis det, vi havde brug for – uden nogen tvivl.

 

OM EURO MACHINERY

Euro Machinery har specialiseret sig i køb og salg af maskiner og udstyr til genanvendelse af plast, og forarbejdning og konvertering af plastfilm.

Virksomheden opererer også som OEM og har udviklet den banebrydende EM LabEx-extruder til nem og omkostningseffektiv testning af genbrugsplast og plastalternativer.

Euro Machinery har hovedkontor i Danmark og har kontorer i Portugal, Spanien, Tyskland og Polen. Euro Machinery betjener kunder over hele verden.

 

OM SCHNEIDER ELECTRIC

Schneiders formål er at gøre alle i stand til at få mest muligt ud af vores energi og ressourcer og bygge bro mellem fremskridt og bæredygtighed for alle. Vi kalder det - Life Is On. Vores mission er at være din digitale partner for bæredygtighed og effektivitet. Vi driver digital transformation ved at integrere verdens førende proces- og energiteknologier, endpoint til cloud, der forbinder produkter, styringer, software og tjenester, gennem hele livscyklussen, hvilket muliggør integreret virksomhedsstyring, for hjem, bygninger, datacentre, infrastruktur og industrier. Vi er den mest lokale af de globale virksomheder. Vi er fortalere for åbne standarder og partnerskabsøkosystemer, der brænder for vores fælles værdier: Meaningful Purpose, Inclusive og Empowered.

 

KUNDEVÆRDI: EM LabEx

  • Betydelige besparelser på tid (67 procent), energi (95 procent), materialer (96 procent)
  • Arbejder med en bred vifte af biobaserede og biologisk nedbrydelige produkter, der stammer fra kartoffelskræl, majs, træ, pap, sukkerroer og mange andre kilder
  • Let at benytte - kan betjenes af kun én operatør
  • Hurtig omkonfiguration til nye opskrifter
  • Robust og pålidelig med global support (også fjernsupport) fra Euro Machinery og Schneider Electric

 

KUNDEVÆRDI: PARTNERSKAB MED SCHNEIDER ELECTRIC

  • Fælles fokus på bæredygtighed
  • Størstedelen af produkterne er mærket med Green Premium - Schneider Electrics mærke for produkter med overlegen bæredygtig ydeevne
  • Produkter af høj kvalitet og med lang levetid
  • Avancerede softwaretjenester til dataindsamling og analyse, fjernsupport og cloud-baseret rådgivning for øget bæredygtighed
  • Uovertruffen global service og support
  • Forsikring til kunderne om, at de har valgt bæredygtig automatisering: Schneider Electric blev udnævnt til verdens mest bæredygtige virksomhed i 2021 i Corporate Knights' Global 100-indeks

 

EM LabEx er udelukkende bygget med Schneider Electric-produkter, herunder

  • HMI-paneler
  • PLC'er
  • Variable hastighedsdrev
  • Synkronmotorer
  • Afbrydere
  • Sikkerhedsmoduler og -afbrydere
  • Osv.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Schneider Electric Danmark A/S

Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Danmark
Schneider Electric Danmark A/S

Send til en kollega

0.094