23948sdkhjf
Del siden
Annonce

CE-mærkning af inspektionsplatforme på Storebæltsbroen

Storebæltsbroen består af en højbro og en lavbro, og under disse kører nogle serviceplatforme. Læs her om projektet, hvor Process Engineering har genvurderet CE-mærkningen og risikovurderingen af konstruktionerne på i alt 4 platforme.

Storebæltsbroen består af en højbro og en lavbro adskilt af Sprogø. Højbroen, der er den østlige bro, er en stålbro, hvor den midterste del er ophængt i to hovedkabler. Hovedkablerne er forankret i de 2 ankerblokke, og kablerne hviler ned på de to pyloner. Lavbroen, der er den vestlige bro, er en relativ lav betonkonstruktion. Under broerne og oppe på hovedkablerne kører der nogle serviceplatforme. Disse platforme har siden, de blev konstrueret, gennemgået nogle konstruktionsændringer. Sker der væsentlige konstruktionsændringer, skal der laves ny risikovurdering og CE-mærkning. AS Storebælt ønskede derfor at sikre, at det gældende Maskindirektiv blev overholdt.

Projektet er et netop afsluttet projekt, hvor Process Engineerings rolle har været at genvurdere CE-mærkningen og risikovurderingen af konstruktionerne på i alt 4 platforme og at sikre, at platformene lever op til de gældende krav i Maskindirektivet.

 Processen i projektet

Process Engineering er hyret ind som konsulent til at CE-mærke og finde frem til de risici, der kan være opstået siden leveringen, for på den måde at sikre en fuldstændig dokumentation. Maskindirektivet kræver fuld dokumentation på alt, så Arbejdstilsynet kan sætte sig ind i, hvordan maskinerne virker, og om der er mangler. Gennem årene er der sket småarbejder på serviceplatformene til både øst- og vestbroens konstruktioner. De skal alle dokumenteres, CE-mærkes og risikovurderes. Derfor har vi tæt kontakt med både kunde og underleverandører for at indhente den nuværende dokumentation. Ud fra dette fastslår vi konstruktionernes risici.

Alt papirmateriale er digitaliseret for at skabe en samlet dokumentation indeholdende teknisk dossier, overensstemmelseserklæring og risikovurdering.

I forbindelse med en anden opgave på Storebæltsbroen har Process Engineering fået et ekstra projekt vedr. maling af broens ekspansionsfuger, som er de stålelementer, hvor broen kan kompensere for brodragernes temperaturændringer. Her er vi ansvarlige for risikovurdering af en malekabine i henhold til Maskindirektivet samt arbejdsprocesserne med hensyn til ATEX klassifikation.

Ydelse og omfang af projektet

Vores ydelse samt omfanget af projektet dækker over:

  • CE-mærkning
  • Risikovurdering
  • Opdatering af CE-mærkningsskilt
  • Indhentning af dokumentation fra underleverandører
  • Samlet dokumentation i hvert sit dossier
Process Engineering A/S
Strevelinsvej 36
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25987934
P nummer: 1008383177

Kontaktperson

SA
Sarah Agerkvist
Marketingsassistent
+45 2679 5554 sba@proeng.dk

Send til en kollega

0.048