23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hundrede år med løsninger til maskiner, anlæg og industri

Betech - Specialisten i pakninger, tætninger, støbt gummi og funktionelle polymerprodukter - fylder 100 år.

Jubilæumsåret bliver blandt andet markeret med en serie små fortællinger om virksomhedens hundredårige historie. Med 15 nedslag i historien kortlægger journalist Frede Madsen virksomhedens farverige udvikling fra 1922 (og endda lidt tidligere) og frem til i dag.

De dugfriske fortællinger, som er baseret på både research og interview af vidt forskellige interessenter, kan læses på hjemmesiden www.betech.dk/100 eller følges på LinkedIn frem til efteråret 2022, hvor Betech har planlagt en jubilæumsdag for virksomhedens medarbejdere.

Overraskende læsning for medarbejdere og samarbejdspartnere

- Med artikelserien ønsker vi at give både nuværende og kommende medarbejdere et historisk overblik og et fælles billede af Betechs baggrund frem til i dag. Men også kunder og leverandører kan få glæde af at læse artiklerne – eller dele heraf. Der skal nok ligge en overraskelse eller to om deres samarbejdspartner gemt i fortællingerne, siger marketing manager Kenneth Krag Møller.

- Betechs historie er jo et spejl af udviklingen hos vores mange bemærkelsesværdige kunder. Vi er stolte over den lange, solide historie – og ikke mindst den mangfoldighed af tekniske virksomheder, vi får lov at samarbejde med i dag.

100 år i Danmark, 15 i Kina og 10 i Norge

Med så mange år på bagen har virksomheden gennemlevet mange epoker – fra recession til øget industrialisering, økonomisk opsving, finanskrise og senest Covid-pandemien ... med et højt aktivitetsniveau, der fortsætter ind i jubilæumsåret.

Hundrede års jubilæum er noget helt særligt. Det involverer flere generationer, der har viet hele eller store dele af deres arbejdsliv til virksomheden. Det gælder naturligvis de hundrede år her i Danmark, men i 2022 kan Betech også markere 15-års jubilæum i Kina og 10 år i Norge.

 

Betech A/S
Vesterlundvej 4
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10611342
P nummer: 1003227587

Send til en kollega

0.047