23948sdkhjf

Rekruttering er ikke et problem for BM Silo. Læs hvorfor

| Medlemsnyhed | Indrykket af Cabi

BM Silo har succes med at rekruttere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. De tager et socialt ansvar, fordi det giver god mening for deres forretning. BM Silo vandt CSR People Prize 2021 for deres sociale ansvarlighed.

BM Silo ligger i Holstebro og producerer siloer. Takket være deres sociale indsats oplever de ikke udfordringer, når de skal rekruttere nye medarbejdere.

BM Silo har en styrke i at kunne rekruttere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Alle virksomhedens tekniske designelever er voksenelever under revalidering, som har fysiske eller psykiske udfordringer og lange sygemeldinger bag sig.

De tager også unge i lære som klejnsmede. I mange tilfælde er det unge, som har boglige, sociale eller psykiske vanskeligheder. Med mentorhjælp, sidemandsoplæring og lektiehjælp fra ansatte lykkes det BM Silo at føre de unge til svendeprøve.

BM Silos sociale ansvar forbedrer deres bundlinje, innovation og talentudvikling

Ifølge medejer af BM Silo, Dorte Martinsen, så handler BM Silos sociale ansvarlighed ikke kun om at hjælpe ledige personer tilbage til arbejdsmarkedet. Virksomheden tager især socialt ansvar, fordi det giver god mening for deres forretning.

”Vi gør ikke det her i BM Silo for samfundets skyld. Vi gør det for vores egen skyld. Vi gør det fordi, det simpelthen giver så god mening. Det giver en god bundlinje, men det giver også utrolig meget innovation. Utrolig meget talentudvikling.”

BM Silos sociale profil sikrer dem stor loyalitet blandt medarbejderne og et godt image, og i år vandt BM Silo CSR People Prize 2021 for deres sociale indsats.

Læs mere BM Silos indsats


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Cabi

Åboulevarden 70, 3.
8000 Aarhus C
Danmark
Cabi

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.078