23948sdkhjf

Entreprenør mangler ikke arbejdskraft. Læs hvorfor

| Medlemsnyhed | Indrykket af Cabi

Entreprenørfirmaet Egerbyg fokuserer på de ressourcer, der er til rådighed. Virksomheden rekrutterer ofte personer fra kanten af arbejdsmarkedet. ”Det handler om at se på folks ressourcer frem for at fokusere på deres svagheder,” siger direktøren.

Mere end halvdelen af medarbejderne i tømrer- og entreprenørvirksomheden Egerbyg i Hvidovre har en fysisk eller psykisk lidelse med i bagagen.

Men diverse skavanker har ledelsen slet ikke fokus på. De ser kun på folks ressourcer.

”Vi koncentrerer os i stedet om at se på den enkelte medarbejders ressourcer - hvad han eller hun er god til. Og så udvikler vi sidenhen på de stærke sider, men vi sørger også for at støtte den enkelte på de områder, hvor der er svagheder,” siger Jørgen Damkjær, direktør i Egerbyg.

Mangler ikke arbejdskraft

Jørgen Damkiær mener ikke, at hans kolleger i byggebranchen skal være bange for at rekruttere en person fra kanten, der af den ene elle anden grund har en fysisk eller psykisk lidelse.

For Egerbyg har det været en af årsagerne til, at virksomheden ikke har været ramt af mangel på arbejdskraft.

”Der er jo folk med diagnoser overalt i vores samfund og på alle typer af arbejdspladser. Og jeg vil egentlig hellere ansætte en tømrer med lidt ADHD og krudt i røven end én med et flot håndværker-CV, der lige tager en slapper eller to i løbet af arbejdsdagen.”

Læs mere om, hvordan Egerbyg lykkes med at rekruttere


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Cabi

Åboulevarden 70, 3.
8000 Aarhus C
Danmark
Cabi

Send til en kollega

0.109