23948sdkhjf

VELUX Gruppen og Schneider Electrics grønne partnerskab

| Medlemsnyhed | Indrykket af Schneider Electric Danmark A/S

De to parter har netop sat blæk på en ny aftale, som skal accelerere VELUX Gruppens’ mål om at blive en klimaneutral virksomhed i 2030.

København, den 28. september 2021: VELUX Gruppen, den globale markedsleder inden for ovenlysvinduer og ovenlysmoduler, og Schneider Electric, som er global specialist i energioptimering, annoncerer i dag, at de har indgået et nyt, udvidet partnerskab. Partnerskabet skal gøre det muligt for VELUX Gruppen at nå sit mål om at blive en CO2 neutral virksomhed i 2030 som et vigtigt ben i at blive Lifetime Carbon Neutral.

Det udvidede partnerskab bygger på en aftale, som de to parter indgik tidligere på året, hvor Schneider Electric hjælper VELUX Gruppen med at få 100 procent af deres elektricitet fra vedvarende energikilder inden 2023 og på den måde leve op til det globale RE100-initiativ, som de har forpligtet sig til. I den nye aftale skal Schneider Electric også udvikle et 3-årigt program med handlingsplaner for alle VELUX Gruppens fabrikker, der klarlægger, hvordan de kan reducere deres energiforbrug og øge brugen af vedvarende energi globalt.

Vi har alle et ansvar for at gøre mere for at takle klimakrisen og reducere vores CO2-udledninger, og det er vores opgave at gøre det hurtigere end hidtil. I VELUX Gruppen har vi gjort, hvad vi kan, for at fjerne de driftsmæssige barrierer. Vi har derfor prioriteret klimaet højt i vores budget, så vi bedre kan prioritere vores klimastrategier og -ambitioner”, siger Jörn Neubert, Senior Vice President of Supply for VELUX Gruppen.

VELUX Gruppens CO2-neutralitetsmål er et led i dets samlede klima-og naturforpligtelse, Lifetime Carbon Neutral, som indebærer, at virksomheden ikke alene tager ansvar for fremtidige reduktioner, men også for hele dets historiske CO2-fodaftryk. I 2030 skal VELUX Gruppen være CO2 neutral (scope 1 og 2)1 og have halveret dets fremtidige CO2-udledninger på tværs af hele koncernens værdikæde (scope 3)2 i overensstemmelse med Science Based Targets initiativet (SBTI)3 og Parisaftalens mest ambitiøse reduktionsscenarie på 1.5C0. I 2041 vil VELUX Gruppen tilmed have indfanget dets historiske klimaaftryk, siden virksomheden blev grundlagt i 1941, gennem skov- og naturbevarende projekter, der bliver udviklet og drevet i et 21-årigt partnerskab med Verdensnaturfonden WWF.

Vi har valgt Schneider Electric som vores partner på den del af rejsen, som vedrører vores CO2 neutralitets mål på virksomhedsniveau, fordi vores to virksomheder deler mange værdier, og på grund af Schneider Electrics særlige evne til at hjælpe os med at udvikle og realisere et accelereret globalt program. Vores partnerskab vil med andre ord sikre, at vi kommer hurtigere i mål,” uddyber Jörn Neubert.

Klimaforandringerne kræver akut handling, og hvis vi skal gøre scenariet om en global temperaturstigning på maks. 1,5 grad til virkelighed, er vi nødt til at optimere ressourceforbruget gennem beviste dekarboniseringsløsninger såsom øget ressourceeffektivitet, indkøb af vedvarende energi både onsite og offsite samt indførelsen af CO2-kvoter og offsets af høj kvalitet,” siger Christel Heydemann, Executive Vice President Europe Operations for Schneider Electric, som i januar 2021 blev kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed af den anerkendte organisation Corporate Knights.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at rose VELUX Gruppen for, at de anerkender, at klimaforandringerne kræver akut handling, og at de derfor har valgt at accelerere deres klimaambitioner og arbejde målrettet for at neutralisere deres CO2-udledninger længe inden 2050. Derfor er det en stor ære, at VELUX Gruppen har valgt netop os til at hjælpe dem med at blive CO2-neutrale”, tilføjer Christel Heydemann fra Schneider Electric.

Som et pilotprojekt vil VELUX Gruppen implementere handlingsplaner for den grønne omstilling på to af virksomhedens fabrikker i Tyskland og Polen, som i dag har det højeste energiforbrug og står bag cirka 25 procent af den energi, som bliver brugt i VELUX produktion. På disse to fabrikker bliver der investeret i vedvarende opvarmningskilder gennem installation af varmepumper og brug af træaffald fra certificerede (FSC/PEFC) skove, som produceres på selve fabrikkerne. Derudover vil VELUX investere i solcelleanlæg og forbedre fabrikkernes energieffektivitet ved at optimere deres forsyningssystemer, produktionsprocesser og energiadministration.

Programmet, der udvikles af Schneider Electric, indebærer:

  • En energivurdering af alle VELUX Gruppens fabrikker, der skal resultere i udviklingen og implementeringen af handlingsplaner for, hvordan fabrikkerne bliver CO2-neutrale
  • En understøttelse af VELUX Gruppens Energy Excellence-program i overensstemmelse med ISO50001, som skal forbedre VELUX Gruppens energieffektivitet og udvide brugen af vedvarende energi og elektricitet på Gruppens fabrikker, så brugen af fossile brændstoffer kan udfases.
  • En implementering af et globalt overvågningssystem gennem Schneider Electrics EcoStruxure™ Resource Advisor, som kan måle og analysere VELUX Gruppens energiforbrug.

Noter

1 – Definitionen af omfang 1 og 2. Omfang 1 (direkte udledninger fra enheder, som er ejet eller kontrolleret af virksomheden, eks. virksomhedens faciliteter og køretøjer). Omfang 2 (indirekte udledninger fra den generation af indkøbt elektricitet, varme, damp og afkølingsteknologi, virksomheden har benyttet).

2 – Definitionen af omfang 3 inkluderer alle andre, indirekte udledninger, der opstår i en virksomheds værdikæde, (eks. indkøbte goder og tjenester, affaldsproduktion og transport)

3 – The Science Based Targets-initiativ mobiliserer virksomheder, der er parate til at sætte videnskabsbaserede mål og samtidig give deres konkurrencemæssige fordel et boost i overgangen til en økonomi med lavere CO2-udledninger. Initiativet er et samarbejde mellem CDP, FN's Global Compact-retningslinjer, World Resources Institute (WRI) og Verdensnaturfonden (WWF), samt en af forpligtelserne i We Mean Business Coalition. Initiativet har til formål at definere og fremme bedste praksisser ud fra en videnskabsbaseret målsætning, tilbyde ressourcer og vejledning, der kan mindske de barrierer, der holder virksomheder tilbage, og uafhængigt vurdere og godkende virksomhedernes individuelle mål

4 – Læs om VELUX Gruppens klima-og natured Lifetime Carbon Neutral her: https://www.velux.com/what-we-do/sustainability/lifetime-carbon-neutral

5- Se VELUX Gruppens estimerede CO2-beregninger for virksomhedends reduktioner fremadrettet her: Reducing future carbon emissions in line with climate science (velux.com)

For pressehenvendelser, kontakt:

Kathrine Westermann, Senior Media Relations Manager, kathrine.westermann@velux.com

Om VELUX Gruppen

I 80 år har VELUX Gruppen skabt bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget for mennesker over hele verdenen. Produktporteføljen omfatter ovenlysvinduer og moduler til både skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder og smart home-produkter. Vores produkter bidrager til et sundt og bæredygtigt indeklima ifm. arbejde og uddannelse, fritid og fornøjelse. VELUX Gruppen arbejder globalt med salgs- og produktionsaktiviteter i mere end 40 lande og beskæftiger omkring 11.500 medarbejdere. VELUX Gruppen ejes af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. I 2020 omsatte VKR Holding for 22.6 mia. kr. og THE VELUX FOUNDATIONS donerede 1 mia. kr. til forskning, miljø, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. Læs mere på www.velux.com.

Om Schneider Electric

Schneider Electric blev i januar 2021 kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed. Det skete blandt 8.080 nominerede på det internationalt anerkendte Global 100-indeks. Vores formål er at gøre alle i stand til at få mest muligt ud af klodens energi og ressourcer, så vi kan forbinde udvikling og bæredygtighed. Vi kalder dette Life Is On. Vores mission er at være din digitale partner for bæredygtighed og effektivitet. Vi driver den digitale transformation og muliggør de fuldt integrerede digitale ledelsesværktøjer og administrations-løsninger til bygninger, datacentre, infrastruktur, private hjem og industrivirksomheder. Dette gør vi muligt ved at integrere vores førende process- og energiteknologier, ”end-point to cloud” IoT produkter, styringsenheder, software og services. Vi er det mest lokale af de globale virksomheder. Vi er fortalere for standarder og økosystem af partnerskaber, der er åbne og, som også brænder for vores værdier: Meningsfuldt, Inkluderende og Styrkende.

Læs mere på: www.se.com/dk/da/

Medlemsnyhed

Indrykket af
Schneider Electric Danmark A/S

Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Danmark
Schneider Electric Danmark A/S

Send til en kollega

0.078